Rød front

Når jeg ser en rød gavl smælde...

Arbejdernes internationale kampdag blev brugt på arbejde fra morgen til aften - naturligvis, for modsat venstrefløjens teoretikere tror jeg fortsat på, at vejen til frelse går gennem hårdt arbejde. Det er i vort ansigts sved, at vi skal tjene det daglige brød.

Nu hjælper det selvfølgelig lidt på motivationen, når det er for mig selv, jeg arbejder. Dagens store projekt var at male gavlen på værkstedet - svenskrød selvfølgelig. Det er måske lidt tidligt på sæsonen at svinge malerpenslen på træværket, men april har været tør, så det går nok endda.

Gavlen er vestvendt og trængte voldsomt til en opfrisker. Det er 11 år siden, den sidst blev malet. Jeg ville gerne have gavlen malet nu, før stokroserne gror op - så det blev altså 1. maj, det skete.

Det er kun et delprojekt, for undertaget tog skade under Malik og skal skiftes, inden jeg fortsætter med den øvrige forskønnelse af værkstedet.

Det sker nok først senere på sommeren. For næste store projekt er huset, der trænger til kalk på tre af siderne. Det gjorde jeg klar til fredag, hvor alle murene blev præpareret med algefjerner.

De hjemlige sysler søndag blev i øvrigt afbrudt af et tjenstligt besøg på Bratskov, hvor FH-Jammerbugt holdt 1. maj fest i parken. Det er kun anden gang i mit liv, at jeg besøger en 1. maj-fest. Første gang var i Sisimiut i 2018, så det er ved at blive en dårlig vane, men det har begge gange været strictly business, som man siger. Socialdemokrat og kommunist bliver jeg nok aldrig, endskønt jeg med stor fornøjelse har læst Karl Marx og mener, at hans analyse er væsentlig, hvis man skal forstå det kapitalistiske samfund.

I øvrigt så er de lyse nætter begyndt på vore breddegrader. Så husk at kigge op, hvis du er vågen om natten.