Glade musikanter
Forleden var jeg i embeds medfør til koncert med Keld og Hilda i Ældresagen Brovst.Det var næppe et arrangement, der ville have haft min bevågenhed, hvis altså ikke lige, jeg skulle skrive om det. Jeg synes ikke, at det er særlig interessant at spise sammen i en idrætshal - og for resten kan min fritid bruges bedre og mere meningsfyldt i haven.Men Keld og Hilda var altså et behageligt møde. Sjældent har jeg mødt to så sympatiske, venlige og nærværende imødekommende mennesker. Det er jo musikere, der står på mindst en ny scene i en ny by hver dag - men alligevel gav de pensionisterne i Brovst en stor oplevelse, der bestemt ikke var præget af kedelig rutine.Det var sjovt og i Hausgaard-klasse, når de pludrede om deres lange ægteskab mellem numrene. Musikken var velkendt og folkelig. Musik, som alle danskere kan synge med på. Hits fra min barndom som Landsbyens Gadekær, der i midt-tresserne tonede ud af enhver transistor-radio. Og så ramte de plet hos undertegnede med titelsangen Heartbeat fra TV-serien Små og store synder.Men det var nærværet, der imponerede mig mest. På et tidspunkt lurede jeg på et foto med de to på scenen, hvor jeg gerne ville have dem stående tæt sammen. Det fornemmede Keld Heick med stor professionalisme og rykkede tættere på Hilda - og da jeg havde taget billedet, havde jeg øjenkontakt med ham og fik et lille blink. Det er altså de færreste musikere, som man har direkte øjenkontakt med, når man fotograferer.Keld og Hilda er efterhånden blevet 76 år, så i Ældresagen var de blandt ligesindede. Men de optrådte så hamrende professionelle, at koncerten sikkert også var blevet en succes i en ungdomsklub. For glæden ved at optræde og levere varen var ægte.Det er der mange kunstnere, der kan lære af...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar