Revner i Rigsfællesskabet

Modvind

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er alvorligt truet i disse år.

Årsagen er ikke færingernes og grønlændernes forståelige selvstændighedstrang, men tåbelige regler og en stupid og nidkær dansk embedsstand.

Der er en toldmur mellem Grønland og Danmark på grund af Danmarks medlemskab af EU, så det kun med besvær er muligt at sende brevpost fra Grønland til Danmark.

For nogen tid siden opdagede man tegn på pesticidrester i en af drikkevandssøerne ved Nuuk. Derfor tog man nogle vandprøver, som blev sendt til Danmark til analyse. Det kunne hurtigt være gjort, hvis ikke toldvæsenet beslaglagde vandprøverne og insisterede på selv at analysere dem inden analyselaboratoriet.

Dermed forsinkede det danske bureaukrati undersøgelsen med en uge – og først forleden kunne man så slå fast, at søen ikke var forurenet af pesticider – hvilket også ville være underligt, da der ikke er landbrug i nærheden af Nuuk.

Det samme sker, når grønlændere sender pakker med rensdyr, sæl- og hvalkød til familien i Danmark. Der er ellers givet en dispensation, så pakker med op til fem kg kød uden dyrlægekontrol må sendes fra Grønland til Danmark på ikke-kommerciel basis.

Dispensationen hjælper bare ikke. For der er talrige eksempler på, at danske toldere tilbageholder kødpakkerne, fordi man vil DNA-teste kødet for at sikre, at det ikke stammer fra fredede hvalarter. Det er tåbeligt og bureaukrati for bureaukratiets egen skyld. Det er lige så ulovligt i Grønland som i Danmark at skyde fredede dyrearter – og danske tolderes generelle nidkærhed er udtryk for en nedladende total disrespekt over for de grønlandske myndigheder.

Det har længe været et stort ønske blandt grønlandske ejendomshandlere, husejere og banker at få indført digital tinglysning i lighed med det, vi kender i Danmark. Det vil være en stor fordel i et land med enorme afstande og vejrmæssige udfordringer.

Det kan bare ikke lade sig gøre på grund af EU’s persondataforordning. EU betragter nemlig Grønland som et usikkert tredjeland, som man ikke må sende persondata til. Det er absurd. Fuldstændig absurd, for ifølge persondataforordningen er der ikke noget til hinder for at sende data fra Danmark til en hønsetyv i Rumænien, mens Grønland altså er et usikkert tredjeland.

Der er for resten også masser af eksempler på, at grønlandske forældre i Danmark får tvangsfjernet deres børn uden anden grund end netop, at forældrene er grønlændere. "For grønlændere er jo potentielle alkoholikere, og så må vi hellere fjerne børnene for en sikkerheds skyld", synes myndighederne at tænke. Og når forældrene så får lov til at være sammen med børnene, skal samtalen foregå på dansk, så nyfigne socialrådgivere kan følge med i den familiære snak.

Det er ondskabsfuldt, perfidt og patroniserende – og jeg forstår så udmærket, at mange grønlændere betragter Rigsfællesskabet med en stor portion skepsis.

Det skorter ikke på fine ord fra danske politikere, når talen falder på Rigsfællesskabet – men det er hule ord, når de selvsamme politikere ikke gider fjerne tekniske handelshindringer, toldbarrierer og ignorant diskrimination mod de mennesker, vi er i Rigsfællesskab med. Et fællesskab er kun frugtbart, hvis det er til gavn for alle parter.

Mange grønlandske og færøske politikere abonnerer på selvstændighedstanken. De får medvind, når danske bureaukrater og embedsmænd uden anden livserfaring end en fin universitetsuddannelse får frit spil til at lege kommissærer og herremænd – endnu et eksempel på, hvor destruktiv og brødløs den danske djøf-kultur er. Lidt konduite og vilje til at bøje reglerne er et godt sted at starte.

Hvis Rigsfællesskabet skal bestå, skal danskerne tage sig sammen – og vi kan jo starte med at fjerne barrierer som toldgrænsen og EU’s persondataforordning.

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 8. april 2022.