Beduiner

Oprindelige folk i ørkenen

Jeg har jo arbejdet en del med oprindelige folk i Arktis - og derfor var det også spændende at møde repræsentanter for de oprindelige folk, da vi var i Ægypten.

Det er naturligvis beduinerne, jeg tænker på. Det kunne jeg fortælle en lang historie om, men nøjes med et par fotos, fra dengang vi dro'me'darerne ud i ørkenen for at be'duinerne om dadler...

Turen går til banankysten

Sommerferien ved at være på plads

Så begynder konturerne til en helt fantastisk og enestående sommerferie at vise sig.

Turen går til Banankysten - også kendt som Sydgrønland - hvor jeg har været så heldig at låne et sommerhus i Igaliku. Oven i købet med moderne faciliteter som en spand at skide i og gaskøleskab, der på de kanter betragtes som ret avanceret.

Igaliku er et historisk sted med rødder helt tilbage til vikingetiden. Grundlagt som Gardar - Nodboernes bispesæde -i 1126 og var i mange år et intensivt dyrket landbrugsområde med gårde med over 100 køer. Da klimaet blev koldere i 1400-tallet fortrak Nordboerne til Europa, men mange ruiner står der fortsat.

I 1782 skabte nordmanden Anders Olsen det første moderne grønlandske landbrug på stedet - og siden har bygden været fåreholdersted med meget mere og selvfølgelig turistattraktion. I dag bor der knap 50 indbyggere, og der er både butik og cafe i bygden.

Vi glæder os helt vildt til ferien. Dina til livet, som det var i gamle Grønland- og jeg til at studere det grønlandske landbrug, som helt bestemt vil blive et vigtigt erhverv i et klimaforandret Grønland.

Vi har lånt sommerhuset af Ellen og Frank, som også har leveret billederne til historien.

Bifangst

Resterne fra de riges bord

Jeg har sådan et lidt dogmeagtigt forhold til fuglefotografering.

Egentlig skal der helst være et benspænd eller to for at det er sjovt - og ligefrem tage i zoologisk have for at fotografere fugle på foderpladsen er nok på kanten af det lovlige.

Men kendsgerningen er altså, at da jeg forleden var i zoo for at fotografere isbjørnene, fik jeg også en masse måger med hjem. For når der er mad til isbjørnene, så er der også mad til mågerne. De er opportunister af værste grad, og de tager, hvad de kan få fat i. Også resterne fra de riges, altså isbjørnenes, bord.

Men det er ædekunst for de store. Ikke noget for småmåger. Alle mågerne er, så vidt jeg kan se, sølvmåger, der er en af de tre store mågearter på vore breddegrader. Farveforskellene skyldes udelukkende alderen.

Kvækerfinkerne og kærnebideren

Frostrapport fra foderbrættet

Frosten har givet liv til foderbrættet.

Sjovt nok er det i år især kvækerfinkerne, som har kastet sig over foderbrættet på altanen. Andre vintre har det været grøniriskerne. Lidt pudsigt er det også, at vi næsten ikke har set kvækerfinker på parcellen denne vinter, men frosten har altså fået dem frem.

Kærnebideren på billedet opdagede jeg først, da jeg gennemgik billederne på computeren.

Onsdag eftermiddag havde jeg besøg af par tyrkerduer. Selv om det er en lille due, er det altså en stor fugl på et lille foderbræt. Det er tydeligt, at der ikke er plads til andre fugle i deres nærhed.

Nanoq

Isbjørnetjeneste

Nanoq vejrer hestemave...

Dina havde et ærinde i Aalborg. En lille times tid og jeg var chauffør.

Ventetiden brugte jeg til en tur i Zoologisk Have. Vejret var lige til et besøg hos isbjørnene, selv om det er lidt af en myte, at isbjørne elsker sne og kulde. Det gør de ikke. De er nærmest ligeglade - bare de får noget at spise. For isbjørne er opportunister - og mange steder i Canada lever de hellere af menneskeføde på lossepladser end af sæler, som er både bøvlede og besværlige at fange.

Ursus Maritimus - Isbjørn - Polar Bear - Nanoq...

Jeg ankom ved spisetide - og dagens ret var hestemave. Jeg havde gerne set isbjørnene i bassinet, men den slags opvisninger må vente til en anden dag. For hestemaven holdt isbjørnene mere eller mindre fuldt beskæftiget i de par timer, jeg var der. Vel at mærke i den stik modsatte ende af bassinet.

Men en stribe gode fotos kom der alligevel ud af det. De skal blandt andet bruges til en artikel om vinterferien i Zoo, hvor haven netop sætter fokus på isbjørnene.

På grønlandsk hedder isbjørn nanoq. Det er et af de nemmere grønlandske ord - og det har stor symbolværdi. For eksempel hedder den grønlandske regering Naalakkersuisuts hjemmeside www.nanoq.gl. Utallige grønlænderforeninger og institutioner hedder Nanoq - og man kan også købe vinterbeklædning med det klingende navn. Nanok var forresten også navnet på det Østgrønlandske Fangstkompagni, der i årene før og efter krigen drev jagt i Nordøstgrønland og inspirerede Jørn Riel til de fantastiske skrøner fra et af jordens mest øde områder.

Men (na)nok om det. Nyd billederne fra en vinterdag i Zoologisk Have.

P.s. Læs eventuelt også denne historie om mit første møde med isbjørnene i Aalborg.

Varulvetid...

Fuldmåne i nat

Få timer til fuldmåne.

Da månen stod op over fjorden her til aften var der ingen tvivl. I nat er der fuldmåne - helt nøjagtig klokken 00.10.

Det er også frostklart, så det bliver en kold nat. Og kigger vi i almanakken, kan vi se, at dagen her på positionen i morgen er tiltaget med 1 time og 59 minutter. Jo, der går fremad.

Billedet er taget fra altanen. For det er en anden god ting ved vinteren. Når der ikke er blade på træerne, kan jeg bryste mig af fjordudsigt fra kontoret.

Mon ikke det også bliver en flot solopgang i morgen?

Alt på et bræt

Travlhed på foderpladsen

Sneen har givet travlhed på foderbrættet. Blandt andet har vi i dag haft mange af de farvestrålende kvækerfinker på besøg. Det er første gang i denne vinter.

Dagens billede byder desuden på gråspurv og grønirisk.

Kjørmes Knud

Gode vejrvarsler

Det har sneet hele natten - og det er Kyndelmisse.

Kyndelmisse er en vigtig dag i folkemeteorologien. Blandt andet varsler sne på dagen tidlig vår - og det betragter de fleste vel som gode tidender.

Kyndelmisse betragtes også som vinterens midte, hvor bønderne helst ikke skulle have brugt mere end halvdelen af vinterfoderet, hvis de skulle klare sig til foråret.

Kyndelmisse kaldes også for Kjørmes Knud - og mangen en skoleelev har vel gennem tiderne funderet over, hvem han var, ham Knud, som optræder i sidste linie af Aakjærs "Sneflokke kommer vrimlende"...

Kjørmes er en sammentrækning af kermesse, altså lysmesse - på latin Candelarum - for det er dagen, hvor den katolske kirke velsigner stearinlys, fordi det er 40 dage efter Jesu fødselsdag.

Jeppe Aakjærs kendte og muntre sang er forresten en sand opvisning i rim-smederi med strofer som "Det ryger ind ad sprækkerne - til pølserne på rækkerne - og fårene ved hækkerne..."

Hyggesne

Vinteridyl på Øland

Egentlig burde jeg forlængst have ligget under dynerne og sovet min skønhedssøvn. I morgen er der atter en dag og et program, der skal passes.

Men jeg kan altså ikke rigtig tage mig sammen til at gå i seng. For det sner uden for - og det er bare så pænt. Så i stedet tog jeg kamerastativet og gik lidt ud for at fotografere nogle af de få vintersekunder, som denne vinter åbenbart lader os nøjes med.

Og her er billederne så - uden yderligere kommentarer eller billedtekst.

Nytårskuren

Døde fugle med vegetartilbehør

Waldorff-salaten var aftenens vegetariske indslag.

Fredag var der nytårskur i det lille sildelaug, hvor en lille, hård kerne af øens gourmænd mødes. Og nytårskur må endelig ikke forveksles med slankekur.

Farseret fasan.

Nytåret blev ikke skudt ind ind, men spist ind. I mangel af gode sild - det er ligesom ikke rigtig årstiden - gik det vildt til med fasan på menuen. Farseret fasan oven i købet. Fars er som bekendt bedst, når mor har rørt den, men i aftenens anledning var det nu mændenes tur til at røre farsen til en rigtig farsret, der kunne bruges til farseret fasan.

Det var jenne gue sager, der kom i - og fuglene struttede af sundhed, men for en sikkerheds skyld fik de også tøj på i form af tynde skiver skinke.

Fasanerne blev serveret med rødvin, kartofler og liflig brun vildtsauce - hvilket egentlig burde være nok, men desuden af hensyn til folkesundheden skulle vi også have lidt grønt, hvilket vi fik i form af salat fra et hotel i New York. Nærmere bestemt Waldorff Hotel, hvor foretagendets maitre d'hotel Oscar Tschirky i 1896 opfandt den legendariske salat med fløde, mayonnaise og bladselleri som væsentlige ingredienser. Valnødderne kom først til i 1928, hvor hotellet i øvrigt nogle år tidligere havde skiftet navn til Waldorff-Astoria.

Ostegratineret krabbekød.

Til forret stod menuen på en gang ostegratineret krabbekød og tilhørende hvidvin - bare sådan for at lægge bunden.

Snakken gik livligt - meget livligt endda - og alt, alt for hurtigt blev det tid til opvask og hvad dertil hører. "Og hvad dertil hører" tæller blandt andet Øland-sangen, som vi hakkede os igennem uden sangblade.

Det skal være løgn, har jeg lovet. Så til næste møde medbringer jeg nye sangblade...

Sovsens vennekreds.