Dagens ord XXIX

Dagens ord er "glippofobi".
Jeg er helt sikker på, at jeg overværede en sproglig verdenspremiere, da jeg hørte ordet i radioavisen lørdag. Historien handlede om, at seks ud at ti danskere har prøvet at tale i mobiltelefon på toilettet. Som altid skulle journalisten læne sig op af en ekspert. Denne ekspert mente, at danskerne var bange for at gå glip af noget - de lider af glippofobi - og derfor taler en stor del af os i mobiltelefon på toilettet.
Det er muligt - det skal jeg ikke kunne sige. Personligt har jeg det nu sådan, at toilettet efterhånden er et af de eneste steder, hvor man kan sidde i fred i vore dage - og jeg kunne derfor aldrig drømme om at spilde tiden i det lille aflukke på at tale i telefon.
Men ellers glæder jeg mig nu til at se den kommende liste over nye ord på dansk. Det bliver spændende at se, om glippofobi får en blivende plads i danskernes vokabularium.

Jesper

Mosekonebryg og morgendis

Det er mig meget magtpåliggende at gøre opmærksom på, at disse billeder fra lørdag morgen på Øland viser mosekonebryg og absolut ikke morgendis.














Hvorfor nu dette ordkløveri - morgendis og mosekonebryg er jo to sider af samme sag.
Det skyldes, at jeg lige googlede ordene, inden jeg skulle til at publicere historien - og selv om der ikke er en præcis grænse, så ser det ud til, at helt generelt er mosekone-brygget et sommerfænomen, hvorimod morgendis tilsyneladende er et efterårs-fænomen. Og jeg har det nu sådan, at jeg endnu ikke er helt klar til at give slip på sommeren. Derfor er det altså mosekonen, der brygger og er skyld i, at egnen omkring Østerby var dækket af et tyndt lag tåge lørdag morgen.














Men uanset om vi taler om mosekonens bryg eller morgendis, så dækker ordene over det samme fænomen - nemlig at der fortættes vanddamp over jordoverfladen, når en varm dag følges af en kold nat. Det kan ligge tæt som ærtesuppe, men kun så længe luften ikke er i bevægelse. Når dagen gryr, og solens opvarmning sætter ind, kan denne tåge forsvinde bogstaveligt talt som dug for solen på mindre end et minut.
Billederne er taget mellem seks og halvsyv - og en time senere var det hele væk. For lørdag blev til endnu en sommerdag med sol og kun let vind her på Øland. I skrivende stund omkring midnat er det stjerneklart uden for - så mon ikke, at mosekonen også brygger i den årle morgen søndag.
Når vi siger, at mosekonen brygger, er det et udtryk, som vi har til fælles med svenskerne og tyskerne. Svenskerne taler om mosekällingen, og tyskerne har die Bergmutter. Når tågen letter, hedder det på dansk, at elverpigerne danser - og så er det, at man skal passe på. For elverpigerne vil enten tage dig til fange eller danse med dig til du dør af udmattelse.
Så husk - vær forsigtig derude...

Ha' det
Jesper

Agurketid

Nu er det agurketid. I begyndelsen af ugen tog vi de første agurker fra drivhuset - og planterne formelig bugner af store, grønne, svulmende, saftige agurker - syv styks er det blevet til indtil nu, og der er mange flere undervejs.
Så nu kan der frådses med agurk - ikke alene til leverpostej-madderne, men også i salat og en gang tzatziki med hvidløg i rigelige mængder.
Også tomaterne står godt, omend det indtil nu kun er en enkelt, som er blevet rød og moden. Men vi har masser af grønne tomater, så i den kommende tid vil der også stå hjemmeavlede tomater på menuen i det lille hjem.
I drivhuset har vi også peber og vindruer. Peberplanterne har da også sat lidt frugter, men det er nu ikke så overvældende, og der er stadig mindst en uge til, at vi kan begynde at høste dem. Der er endnu også noget tid til, at vi kan begynde at tage af druerne - men her tegner høsten virkelig til at blive fin. Klaserne hænger allerede tungt fra grenene - og kan forresten skimtes i baggrunden på agurkebilledet.
Efter de foreløbige planer for fredagen hedder menuen fredag kalvekoteletter, hjemmeavlede, nye kartofler og en svingende gang tzatziki - og det kan for eksempel skylles ned med en frisk og kølig Soave. Jo, august er en god tid - agurketid!

Ha' det
Jesper

Slut med de lyse nætter

Netop nu i disse dage - eller snarere nætter - er det slut med de lyse nætter for i år. Det kan man forvisse sig om ved at kigge på himlen midt på natten, hvor farven nu er helt sort. For blot et par dage siden havde den samme himmel et blåligt skær.
Rent teknisk sker der det, at om sommeren kommer solen aldrig længere ned end 18 grader under horisonten på vore breddegrader - og det betyder, at der slipper en lille smule lys ind på nattehimlen, som gør, at den aldrig er helt sort. Med et teknisk begreb kaldes det for astronomisk tusmørke. Men i takt med at vi går mod vinteren kommer solen længere og længere ned under horisonten - så for Nordjyllands vedkommende oplever vi altså i disse dage, at himlen begynder at blive helt sort midt på natten.
På billedet, som jeg har taget fra min altan i østlig retning, vil man bemærke et svagt lysskær nederst til højre. Det er lysskæret fra Aalborg, som her på Øland betyder, at himlen i den retning aldrig bliver helt mørk.
På Nakskov Gymnasiums hjemmeside findes der en fin oversigt over solens og månens bevægelser over alt i Danmark - og her kan du blandt andet se, hvornår solen står op netop der, hvor du befinder dig.
Forresten er der netop nu gode chancer for at se stjerneskud. Det skyldes Perseiderne - også kaldet Sankt Laurentis Tårer - som har et maksimum 12. august med cirka 100 stjerneskud i timen.

Ha' det
Jesper

Husk, hvad blomster kan gøre...

Sommeren har på mange måder været en god sommer, men den har unægtelig også opført sig noget forstyrret - ikke mindst på grund af det meget kolde forår, der var ved at gøre alle vores sommerdrømme til skamme.
Et af de tydeligste eksempler er den storblomstrede clematis, som vi har foran værkstedet. Sidste år blomstrede den i midten af juni, men i år er den først begyndt at blomstre her i midten af august. Til gengæld er den så også blevet dobbelt så stor, så et eller andet er der i hvert fald gået galt - måske den bare ikke har været vant til at blive passet og plejet og få gødning?
Ved nærmere eftertanke tror jeg nu stadig, at vi skal søge løsningen i vejret. For når jeg ser på mine kartofler, må jeg konstatere, at toppene bestemt ikke fejler noget. De har groet fint hele sommeren og står nu med et fint blomsterflor. (Kartoffelplanten har nemlig nogle meget flotte, men temmelig undseelige blomster, som først kommer til sin ret, når kameraet går tæt på.)
Men problemet med kartoflerne er, at der ærlig talt ikke rigtig er noget udbytte - eller det er i hvert fald for lidt. Jeg har af samme grund været noget bekymret for jordbundsforholdene i min nyanlagte urtehave. Men jeg talte med min søster i går, og hun kunne berette, at det var akkurat det samme hos hende - så vi blev enige om, at det er vejrets skyld!
Netop nu er det forresten også solsikkernes tur til at blomstre - og det er helt efter bogen. Det er første gang, at vi har solsikker i haven, og muligvis er placeringen ved siden af drivhuset ikke den helt optimale. For de har ikke nået de op til tre meter, som denne prægtige blomst ellers kan vokse til. Men en halvanden meters penge kan da også gøre det - og blomsterne ser jo flotte ud.
Jeg regner med, at det bliver til rigtigt mange solsikke-frø, som vi kan fodre vinterens fugle med. For - som de siger i reklamerne - husk, hvad blomster kan gøre!

Ha' det
Jesper

Reklamer...

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg har været i biografen sidst, men en lille notits i JyllandsPosten mandag bragte minderne frem om mine aftener i Paradis.
I notitsen stod at læse, at Vibeke Barskov kunne fejre 70 års fødselsdag. Vibeke Barskov var model i sine unge dage og en af de tre trompetpiger i logoet til Dansk Biograf Reklame, så det er i virkeligheden dansk filmhistorie. Der er jo tale om en kvinde, som har optrådt flere gange i danske biografer end selv de mest flittige danske skuespillere - Karl Stegger, der er noteret for 157 film i Den danske Filmdatabase skarpt forfulgt af Ove Sprogøe med 154 film.

De to øvrige trompetpiger hedder Grethe Aagreen og Hanne Erichsen. Strimmelen er indspillet i 1957 - året før min fødsel - og bruges så vidt jeg ved den dag i dag i en digitaliseret og redigeret udgave.
Forresten var Dansk Biograf Reklame vist noget af et storbyfænomen. I Farsø havde vi en lille biograf, og her blev reklamerne formidlet af Bergenholtz.
Det var i Kino Teatret i Farsø, at jeg trådte mine film-barnesko med Gøg og Gokke og lignende om søndagen. Den første rigtige "aften"-biograf-film, jeg sådan tydeligt erindrer, var "Fremmed ubåd jages". Jeg husker den tydeligt, fordi Sydney Poitier havde en fremtrædende rolle i filmen - og det var ikke så almindeligt med negre i hovedroller dengang. Dengang var der også sommetider en ekstra lille film med i programmet - typisk det, som vi i dag kalder for musik-video - og i forbindelse med Fremmed Ubåd Jages var det Petula Clark med Downtown.
Jeg fik senere arbejde som kontrollør og operatør-afløser i Kino Teatret i Farsø. Her arbejdede jeg blandt andet sammen med skolekammeraten Per Lyngby, som i sin blog har fortalt om sine oplevelser der. Det blev til 100-vis af timer med Morten Korch, Spagetti-westerns, James Bond og stribevis af danske og udenlandske spillefilm, som i dag ikke en gang kan sælges til brug på de ringeste satellit-kanaler.
Men uanset hvilken film det var, så var indledningen altid logo-strimmelen fra Bergenholtz:


Ha' det
Jesper

Guld i Gjøl

Man siger, at der står en krukke med guld for enden af regnbuen - og i denne sommeraftens tilfælde skal der såmænd nok være noget om snakken.
For her søndag aften faldt aftenrøden, som den ses fra bloggerens herreværelse, sammen med en kæmpemæssig regnbue, der lige nøjagtig ender i Gjøl - og stednavnet Gjøl er faktisk afledt af "gul".
I følge lokalhistorikeren Niels Eske Nyhus i Gjøl skyldes navnet sandsynligvis, at Gjøl, som jo oprindeligt var en ø, førhen var dækket af birketræer, som om efteråret antager en karakteristisk gul farve. De mange birketræer har i øvrigt også givet navn til andre steder på egnen, blandt andet Birkum og Birkelse.
I dag stod solen her på Øland op klokken 5.35 og gik ned igen klokken 21.19, så dagen er allerede aftaget med godt to timer.

Ha' det
Jesper

Bjørnemanden

Lige inden for indgangen til Aalborg Zoologisk Have står en skulptur med en nøgen mand, som vandrer afsted med to bjørneunger under armene. Han har ikke bare en bjørn på, men hele to...
Figuren er i overstørrelse, og jeg kan huske fra min barndom, at den gjorde et enormt indtryk på os små knejter fra Farsø. Især de enorme tæer var imponerende.
Den livagtige skulptur er skabt af den aalborgensiske billedhugger C.J. Bonnesen i 1925 - før der overhovedet var tænkt på en zoologiske have i den nordjyske hovedstad. Titlen er "Et Godt Kup".
Efter at Zoologisk Have blev indviet, fandt man gibsmodellen til skulpturen, og den 28. juli 1935 blev figuren støbt i bronze i København. Afsløringen fandt sted den 5. august samme år.
Skulpturen var en gave fra Aalborg Aktie-bryggerier - det senere Urban - og formanden for bryggeriets bestyrelse, overretssagfører Johs. Michelsen, sagde ved indvielsen, at nok var det en vildmand, men det var ikke nogen ond vildmand, man havde stillet op. "Det ser nok ud til, at han raner de to bjørne, men efter ansigtsudtrykket at dømme vil vildmanden behandle dyrene godt". På den måde fandt den gode overretssagfører, at skulpturen var et fint billede på dyreparken.
Forresten mener jeg, at det er nærliggende at se vildmanden som Noa, der er i gang med at samle to eksemplarer af hver dyreart til sin ark, ligesom jeg i mit forrige indlæg kaldte Zoologisk Have for en "Noas Ark". Sjovt nok er der i Mølleparken lige ved siden af Zoo en skulptur af Rolf Roda Reilinger med titlen "Noahs Ark". Reilinger er oprindelig tysk jøde og flygtede til Israel i 1939. Skulpturen er en tak til Danmark for danskernes indsats for jøderne under krigen.

Ha' det
Jesper

Noas ark

"- Aalborg Zoo er simpelthen bare så sej. Meget sejere end den i København." Så uforbeholden er Rasmine, Dinas datter, i sin bedømmelse af Aalborg Zoologiske Have.
Rasmine er lidt af en ekspert på området. Som københavner og mor til Adam på knap to år har hun naturligvis årskort til hovedstadens zoologiske have - for disse dyreparker, vore dages svar på Noas Ark, er et rigtig godt sted at gå tur med børn.
For en videbegærlig gut som Adam er der virkelig noget at se på. Hver dag byder på nye erkendelser - og derfor kan sådan et sted som zoologisk have næsten ikke besøges for tit. Derfor benyttede vi torsdagens lidt usikre vejrmeldinger til en tur til Aalborg og den zoologiske have.
Men også for en halvgammel gut som undertegnede er der masser af spændende ting at se i haven. Jeg er selv kommet i haven, siden vi som skoleelever i 60'ernes Farsø en gang om året blev sendt på udflugt med Hvalpsundbanens tog til egnens store by. Allerede dengang var Aalborg Zoologisk Have på mange måder en foregangs-institution inden for branchen. Jeg erindrer stadig vores næsegruse beundring for det store savanne-anlæg i bunden af haven. Dengang var det jo ikke så almindeligt at rejse, men en tur til savanne-anlægget var jo næsten som en tur til Afrika.
Zoologisk have er lidt af et fund, når man kan lide at fotografere. Nærheden til de mange eksotiske dyr byder på masser af foto-opportunities, som det vist nok hedder på moderne dansk.
Al ting skal jo helst foregå på engelsk i dag - og jeg har på det seneste lagt mærke til i radio og fjernsyn, at man er begyndt at udtale zoo som "suu". Selv har jeg nu altid sagt "so-o", og den engelske udtale lyder altså dumt i mine ører. Forresten bliver det ikke mindre dumt at høre, hvis man har lidt kendskab til grønlandsk. For "suu" er et almindeligt grønlandsk ord og betyder "ja".
Men bortset fra dette brok fra en halvgammel, sur mand, så kan jeg altså kun tilslutte mig Rasmines ord - og med lidt nordjysk beskedenhed sige: "- Ja, Zoologisk have i Aalborg er såmænd ikke så ringe."

Ha' det
Jesper

Adam på besøg

Lille Adam var i dag på besøg i herreværelset. Og det kunne nok være, at der var ting og sager at pille ved for sådan en gut på knap to år.
Men det var nu hverken modelbiler eller flyvemaskiner, som vakte interessen - derimod mine to bamser, som til hverdag lever en fredelig tilværelse mageligt henslængt på chaiselongen. Men efter et par kærlige omfavnelser var det slut - for hvad var det? Jo, den ene af bamserne bruger solbriller - og det synes Adam altså er noget af det mest spændende i verden. Så de røg af bamsen. Egentlig tror jeg, at det var planen at sætte dem på plads igen. For Adam er en velopdragen herre, der allerede tidligt i livet har lært, at man skal sætte ting på plads.
Men det var ikke sådan lige til at gøre. Stængerne vendte tilsyneladende helt forkert, og så tabte Adam interessen for det projekt. Men solbriller er jo spændende i sig selv, så det var herlig beskæftigelse de næste mange minutter.
Adam er Dinas yngste barnebarn, og han besøger os i øjeblikket sammen med Rasmine, der er hans mor. Adam bor til daglig i København, så det er sundt med sådan en tur på landet, hvor der er køer og heste at se på - og solbriller at lege med.

Ha' det
Jesper