Nuuk revisited

 Tilbage

Så er jeg tilbage i Nuuk endnu en gang. Sommeren er kommet tidligt til byen i år. Sneen er smeltet, og solen skinner fra en skyfri himmel. Og her onsdag morgen synger snespurvene, så det er en lyst.

Desværre ødelagde en kold og strid søndenvind oplevelsen tirsdag. 14 m/s og masser af støv gjorde det træls at være udendørs. Ud på aftenen fandt jeg dog et dejligt sted at sidde - foran Akiki ved fodgangerfeltet midt i byen. I gamle dage var det tilholdssted for tørstige sjæle uden fast beskæftigelse, men meget er forandret i den gamle by, så jeg havde pladsen helt for mig selv.

Jeg fløj direkte fra Aalborg tirsdag middag. Det er jeg vild med. Under fem timers flyvning - og så er man i Nuuk. Afgangen blev forsinket et kvarter - angiveligt fordi der ikke var kaffe ombord på flyet. Det er en god grund. Kaffe skal man da have.

Forsinkelsen blev indhentet over Atlanten, og vi landede 20 minutter før tid i Nuuk. Den stride vind omkring byen gav en del turbulens, men det var i småtingsafdelingen i et stort jetfly. Det havde nok været en mere livlig landing i de gode gamle dage, da vi fløj Dash7 til Nuuk.

Denne gang bor jeg på Hotel Nordbo i det gamle børnehjem på Vandsøvej, så her er der desværre ikke fjordudsigt - bortset fra et lillebitte hul mellem Flyverbo og Selvstyretårnet. Hotel Nordbo er blevet lidt klemt af udviklingen i Nuuk - og på den modsatte side af Vandsøvej står højhusene på rad og række.

Tirsdag aften var jeg lige et smut forbi Dina på kirkegården. Det blæste gudsjammerligt, så jeg aftalte med hende, at jeg vender tilbage en af de kommende dage, når vejret arter sig lidt bedre.

Der trænger til en grundig oprydning på gravstedet, hvor der ligger mange glasskår fra smadrede stearinlys-glas, som vinterstormene har spredt over hele kirkegården. Men ellers var kirkegården helt generelt et flot syn netop nu, hvor valmuerne blomstrer. Og udsigten mod Sermitsiaq fejler bestemt ikke noget.