Sommerferie
Nu kan sildene sove roligt om natten. For Øland Sildelaug er gået på sommerferie.Det var lunt uden for i sommeraftenen - og indendørs var der ikke mindre lunt. Sommerferien blev markeret med et brag af en festmenu med tre herreretter fra allerøverste hylde.Det er efterhånden blevet en tradition, at lauget slutter sæsonen med rågeunger som hovedret. Det var også tilfældet i år. Lækre små fugle fra årets reguleringsjagt ved Bratskov. Behørigt fyldt med persille og ombundet med bacon. Hertil næsten nye kartofler og glaserede gulerødder - og så en vidunderlig vildtsauce smagt til med ribsgele og rigeligt med fløde - 38 procent og endda økologisk.Jowjow, så det... Øland Sildelaug er sandelig med på tidens trends.Forretten var stenbiderrogn - hjembragt fra Grønland af skriverkarlen. Frosne, men datomærket 28. maj, så det er næsten så frisk, som det kan være, nu hvor vi ikke længere må fange stenbidere i Danmark.Indrømmet - der er ikke meget sild over stenbiderrogn, så der var lige lavet en lille konstruktiv ændring i opskriften til de tilhørende blinis. Den sædvanlige boghvedemel var skiftet ud med den fra stegte sild så velkendte rugmel. Det fungerer forbløffende godt.Desserten var hentet i skriverkarlens eksperimentarium: Hasselback æbler med havregrynscrunch. Det smager tossegodt, men måske der skal arbejdes lidt videre med anretningen.Giftblanderen bød på en snaps lavet på ramsløgblomster. Uden at fornærme laugets vigtigste tilladsmand var det den generelle opfattelse, at der nok skal arbejdes lidt videre med det koncept.14 mand var mødt frem til den hyggelige sommerafslutning - og snakken gik om langbordet. Tiden blev også overskredet, så de bilende fruer pænt måtte vente uden for, mens der blev ryddet op og sunget af. Det er bedst sådan. Kvinder kan til nød bruges til at køre mændene hjem, men de skal i hvert fald tie i mændenes forsamling.
Bethel 5k 2026
11 timer siden




Ingen kommentarer:
Send en kommentar