Alene hjemme

Juleaften

Jeg tilbragte juleaften i ophøjet majestæt - helt alene og ganske stille og roligt.

Det skal man ikke have ondt af. Jeg får nemt social overvægt, hvis jeg er sammen med for mange mennesker i for lang tid, så jeg befinder mig godt i mit eget selskab. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om bedre selskab.

Julemiddagen - for sådan skal jeg selvfølgelig have - blev indtaget i køkkenet. Spisestuen er ikke til pæn brug i øjeblikket, fordi jeg er i gang med at sætte Dinas værelse i stand. Det har stået nærmest urørt, siden hun døde. Men nu skal det være - og det er der tid til i juleferien, så det er bare med at komme i gang.

Menuen var confiteret andelår med rødkål, brunede kartofler og sovs efterfulgt af ris a'lamande - akkurat som i de fleste andre familier. Det er nem mad, som jeg kan lave med bind for øjnene, men det smager dæl'me godt, når man laver tingene ordentligt - og fra bunden af.

Sovsen blev lavet med roux, reduceret andesky, lidt portvin, lidt hjemmelavet ribsgele og en forsvarlig sjat fløde. Det dur. De brunede kartofler var lavet på asparges-kartofler - og ikke de henkogte glaskartofler, som de fleste ellers bruger. Det kan også smages, for det betaler sig at lave tingene ordentligt.

Ris a'lamanden var også hjemmelavet - og selvfølgelig garneret med Armarena-kirsebær. Det glider ned ad sig selv - og Amarena-lagen gør det ud for portvin, så den solide julemad blev fulgt til dørs af saftevand. Købesaftevand - uden kalorier. Et sted skal man jo spare, selv om det er jul.

I sagens natur var udvalget af julegaver beskedent. Min gave til mig selv var en DAB+-adapter til stereoanlægget. Den er bestilt hos Expert i Brovst, men nåede ikke frem til juleaften. Jeg kan ikke drømme om at handle på nettet, men bruger i videst muligt omfang de lokale butikker.

Nu er det juledag og andenjuledag. De er fuldt besat med arbejdet med Dinas værelse, som selvfølgelig og helt planmæssigt tager meget længere tid end planlagt. Sådan er det bare - akkurat som det er jul hvert år ved denne tid. Det er skønt, når man kan stole på de gamle traditioner.

Årets julehit blev i øvrigt Mendelssohns koncertouverture Hebriderne. Det er letforståelig musik uden kunstnerisk nonsens - hør den for eksempel her.