Vild i Vejle

Julehilsen til Grønland

Lørdag deltog jeg endnu en gang i Fællesforeningens Inuits traditionelle Julehilsen til Grønland i Vejle.

Det er en fast del af mit professionelle årshjul, men også en pligt, jeg gerne påtager mig. En hel dag i selskab med gamle venner og bekendte er slet ikke så ringe.

Julehilsenen havde rekorddeltagelse. 1650 grønlændere og danskere med tilknytning til Grønland deltog. Årsagen til den store deltagelse er måske, at Fællesforeningen Inuit, der er paraplyorganisation for de grønlandske foreninger i Danmark, havde 50 års fødselsdag, men jeg tror også, at det havde betydning, at Danmarks Radio har droppet den julehilsen, som statsradiofonien ellers har sendt hvert år siden 1932.

Vejle er sådan et godt sted til en begivenhed, der samler folk fra hele Danmark. Byen ligger centralt med både tog og motorveje, men jeg har altså et stort problem med at finde rundt i fjordbyen, som er præget af små og ensrettede gader.

Det hele begyndte om formiddagen med grønlandsk gudstjeneste i Skt Nikølaj Kirke - og jeg erkender blankt, at det tog mig næsten en time at finde kirken, selv om jeg har været der mange gange før. Til gengæld nåede jeg så lige forbi en anden kirke, men der var begravelse, så jeg indså hurtigt, at jeg var kørt galt - igen, igen...

Eftermiddagen gik så helt efter bogen. Dans om juletræet, grønlandsk korsang i stor stil - og ikke mindst masser af snak.

Jeg mødte masser af mennesker, som jeg kender fra mine år i Grønland. Mest glad var jeg for at hilse på Nuuks tidligere brandinspektør Knud Petersen, som jeg ikke har set længe. Men vi har haft mange sjove oplevelser sammen gennem årene. En gang, når jeg får tid, skal de skrives ned - for det har virkelig været sjovt. For eksempel dengang vi var ude  på Nuup Kangerlua for at fange et isbjerg, der skulle sendes til Aalborg.

Også lidt grønlandsk polka blev det til - på scenen forstås. Jeg er ikke vild med dans og kunne aldrig finde på at deltage i den slags - men jeg bliver nu altid i godt humør, når grønlænderne danser polka. Det er gode melodier og meget festligt. Og jeg har faktisk lidt svært ved at sidde stille, når polkaen kører.

Melodien sad også i hovedet, da jeg kørte hjemover. Min yndlingstur op ad A13 og Viborg-Løgstør-vejen, så selv om det var mørkt og regnfuldt, nød jeg turen, For der var ikke meget trafik.

Selv om jeg var godt slidt, stod jeg tidligt op og sendte den første artikel om begivenheden til Sermitsiaqs netavis. Den blev fulgt op med tre siders billeder i den trykte avis, som udkom her fredag morgen.

I øvrigt snuppede jeg lige en grønlandsk gudstjeneste også om søndagen. Denne gang i Thisted sammen med min kusine. Henrik var chauffør, så her havde jeg ingen problemer med at finde kirken.