En vemodig dag

Kangerlussuaq

Jeg kunne ikke sige mig fri for at blive lidt fugtig i øjenkrogene, da Air Greenlands Airbus A330 Tuukkaq med rutenummeret GL782 til København for sandsynligvis sidste gang lettede fra Kangerlussuaq tirsdag kl. 14.12 grønlandsk tid.

For intet bliver som før, når Nuuks nye lufthavn formentlig åbner torsdag. Dermed er det slut med Kangerlussuaqs rolle som grønlandsk trafikknudepunkt..

Det berører mig dybt, for jeg har altid været glad for at komme i Kangerlussuaq. Dejligt klima, kilometerlange veje i spændende natur, venlige mennesker med god tid.

Det gør mig sørgmodig, at jeg aldrig igen kommer til at opleve den helt specielle stemning i Kangerlussuaq, når Danmarksmaskinen lander, og folk fra nær og fjern mødes for et øjeblik, inden turen går videre.

Jeg er naturligvis ikke blind for, at den nye lufthavn i Nuuk gør det både nemmere, hurtigere og sandsynligvis også billigere at rejse til udlandet for Nuuks knap 20.000 indbyggere. Jeg har jo selv boet i Nuuk i 13 år - og det var også der, jeg fandt mit livs Dina.

Men jeg er et vanemenneske - og jeg bryder mig ikke om forandringer. Og jeg har ondt af de mange mennesker i Kangerlussuaq, der nu bliver revet op med rode og omplantet til enten Nuuk eller Ilulissat, hvor de nu skal arbejde.

Det er fremskridtets pris - og ofte er vi så glade for det såkaldte fremskridt, at vi glemmer dem, som forandringerne uvægerligt går ud over. Og indtil videre er det ikke bevist, at verden bliver bedre på grund af de såkaldte fremskridt.

Kangerlussuaq var det første sted, jeg betrådte grønlandsk jord - og foreløbigt også det sidste, da jeg var i Grønland i juni.

Jeg har været der mange gange. Sommetider bare på gennemrejse - sommetider i flere dage til møder, kurser, ferier eller blot på grund af dårligt vejr på Kysten.

Tankerne i dag går også til Den Grønne Bar, som var mødestedet for alle, der kom til Kangerlussuaq før terrorens grimme ansigt satte en stopper for samkvem mellem ankommende og afrejsende passagerer tilbage før 2001.

Det var en fest, når Danmarksmaskinen landede. Som jeg husker det, var der altid Happy Hour og billige øl, så også de fastboende i Kangerlussuaq kom forbi midt på dagen. Det var altså hyggeligt.

Det var tider - og de kommer aldrig igen. Men minderne har jeg i mit hjerte.

Lufthavnen i Kangerlussuaq bliver nu droslet ned til en regional lufthavn med tre ugentlige flyvninger fra Nuuk. Den 17. marts bliver det igen muligt at flyve direkte til Kangerlussuaq fra København, når Air Greenland i samarbejde med Albatros, som driver hotellet i Kangerlussuaq, åbner en ny rute med to ugentlige flyvninger, som beflyves af Jettime med en Boeing 737.