søndag den 10. november 2024

Sådan dresserer man en organist

Organist i grønlandsk mesterlære

Foto: Privat
Det er velkendt, at danske kirkeorganister har svært ved at spille til grønlandske salmer. Tempoet i de andagtsfulde grønlandske salmer er meget l a n g s o m t efter dansk opfattelse – og resultatet bliver derfor ikke altid lige smukt i grønlandske ører.

Det har de taget konsekvensen af i Vor Frue Kirke i Aalborg, hvor en af kirkens tre organister, Ebbe Michelsen, nu er blevet fast tilknyttet den grønlandske kirkesanger Jennifer Angel Winther og det grønlandske kor Ullorissat Aalborg.

- Det er et stort fremskridt. Ebbe gør det godt og er meget lærenem, så vi er glade for, at vi nu har fået en organist, som forstår det grønlandske tempo bedre end de fleste – og også har lært at falde ind de rigtige steder i en grønlandsk andagt, siger Jennifer Angel Winther.

Denne bagatel skrev jeg som en lille boksartikel til sidste uges historie om de grønlandske kateket-studerende i Aalborg.

Ingen kommentarer: