Stjernestunder

Så er julestjernen tændt

Jeg holder de grønlandske juletraditioner i hævd. Så selvfølgelig kom nissen forbi natten til søndag og hængte julestjerner op i vinduerne.

Der er bare en ting, jeg ikke forstår. Angiveligt kommer nissen kun forbi, hvis børnene i huset har været artige i det forløbne år. Den regel er jeg da ikke helt sikker på, at jeg kan leve op til.

Det er også blevet til et julelys i ædelgranen uden for den fine dør. Det var egentlig ikke meningen, for meget af al den julepynteri var egentlig noget, jeg mest gjorde for Dinas skyld, mens hun endnu levede. Men nu skal kommunen spare, så hver anden gadelygte er slukket. Det er blandt andet gået ud over lampen uden for huset, så nu er der - undskyld udtrykket - mørkt som i en negers røv derude på hjørnet.

Så jeg måtte gå den tunge gang til Jem og Fix og hjemføre den længste og mest lysrige juletræskæde, jeg kunne finde. Det koster så cirka 20 kroner i strøm den kommende måneds tid, men i disse tider må vi jo alle bringe vores ofre.

Det er sikkert også strømprisernes skyld, at julebelysningen i år mange steder er kommet senere i gang og noget mere afdæmpet end tidligere. Så der er egentlig ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Tirsdag den 6. december skal jeg for resten holde foredrag i Bonderup Præstegård om julen i Grønland. Det glæder jeg mig til, for det kan der komme en god og underholdende eftermiddag ud af.

Jeg skrev i sidste uge en artikel til Sermitsiaq om søndagens mange juletræstændinger i de grønlandske byer. Det ser ud til, at julemanden i Grønland foretrækker at lade sig transportere i brandbil frem for med rensdyr. Der er dog undtagelser. I Ilulissat ankom julemanden med hundeslæde, i Ittoqqortoormiit på snescooter og i Narsaq - Grønlands spisekammer og landbrugsområde - kom julemanden selvfølgelig på traktor.