Kors ved skuret
Da jeg slæbte dem på plads, lignede jeg sikkert også en anden Moses Hansen, der for mange år siden vandrede rundt i landet med et kors for at gøre reklame for sin tro. Dina morede sig i hvert fald over synet...
Men bortset fra de religiøse konnotationer så var det bestemt en barmhjertighedsgerning, jeg udførte. Det gamle tørrestativ er meget træt at se på. Det stod der, da vi overtog huset - lige ved siden af drivhuset. Det var sikkert en udmærket plads dengang. Men i dag, hvor jeg i mellemtiden har lavet bålplads og det fremskudte dige, står det faktisk temmelig meget i vejen, så tiden var kommet til at bygge nyt.
Jeg ryddede allerede pladsen for enden af værkstedet og brændeskuret og såede græs sidste efterår. Egentlig var det planen, at det ny stativ skulle have været oppe i foråret, men min tur til Sisimiut kom i vejen for den plan.
Men nu er det oppe - og betonen får lov at hærde weekenden over. Når det er sket, skal der selvfølgelig snor på - og så har jeg forberedt en hylde på den ene stolpe.
Hylden skal bruges til at sætte spanden med vasketøjet på, mens man hænger det op. Den vil give en bedre arbejdshøjde og skyldes Dina, der har for vane at tage en havestol til at sætte spanden på. Det er mit håb, at jeg fremover slipper for at hente havestolen ved tørrestativet - for af en eller anden grund sætter Hjemmestyret aldrig stolen på plads igen.
Det har været et kors at bære - og det er forhåbentligt slut nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar