Nu falder julesneen hvid
Meningen er naturligvis, at hvis man kan komme tæt nok på fuglen til at strø salt på dens hale, så kan man også fange den.
Jeg kom til at tænke på talemåden her til morgen, hvor julesneen væltede ned. Jeg var lige en tur ovre ved bålpladsen for at rydde op inden morgendagens julefrokost for de gamle spejdere. Jeg havde hele tiden følgeskab af en solsort, der ganske vist ikke havde salt på halen, men derimod de nydeligste snefnug.
Og måske den ønskede at få salt på halen. Jeg mener, det kan da smelte sneen på halen...
Solsorten var meget tillidsfuld. Jeg formoder, at den fulgte mig, fordi jeg blandt andet rodede i nogle visne blade, der helt sikkert gemte på godbidder af den slags, solsorter kan lide - og ikke fordi fuglen har specielt meget tillid til mig.
Udsigten fra kontoret på en dag, hvor julesneen er faldet det meste af formiddagen. |
På en dag som i dag, hvor sneen vælter ned, er det i øvrigt ganske svært at holde julehumøret fra døren. Men der skal nok komme grus og varme i maskineriet, så den hvide jul er langtfra sikret - selv om det vil glæde en ægte snetosse som undertegnede....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar