Den gamle tradition

Så blev julen spist ind

Stor grønlansk specialitet: Marinerede ammassætter...

For mange mennesker, der er mere tonalt begavede end undertegnede, er det en årligt tilbagevendende tradition at synge julen ind...

Så er vi gået til bords...

Mine interesser er imidlertid af de mere jordiske og håndfaste, så jeg foretrækker at spise julen ind.
Det skete fredag - som sædvanligt i selskab med min Sct. Georgs Gilde-gruppe. Denne vinterlige tur på landet for begavede og fornøjelige gamle spejdere er en af de faste traditioner her i huset.

Dina bliver sendt i byen - som oftest til en grønlandsk veninde og bevæbnet med grønlandsk proviant - og så er der ellers fri leg for herrerne.

Vi mødtes kl. 12, hvor jeg havde tændt op i havepejsen - og så stod den ellers på dampende varm glögg af den stærke hjemmelavede slags. Udendørs i let frost - vi er vel spejdere... I år fik vi oven i købet besøg af en af naboerne, der hidkaldt af munter mandfolkelatter øjnede chancen for lidt snak og et glas af den inspirerende væske. Og da John alligevel kun skulle køre trillebør den dag, gik det nok an...

Herefter fortrak vi til spisestuen, hvor de månedlige administrative planlægningsopgaver blev klaret. Vi står for flere store arrangementer de kommende måneder, så det gik der lidt tid med - samtidig med at jeg lyttede med fra køkkenet.

Laks Baroque var et nyt indslag i en ellers
 traditionel julefrokost - og den tilhørende spinat
erstattede grønkålen.

Vi lagde ud med de sædvanlige tre slags hjemmelavet sild og lige så hjemmelavet karrysalat. Desuden var der - som noget nyt - også lakserøgede sild med røræg. Denne delikatesse er periodisk svær at skaffe i Danmark, men netop i øjeblikket kan de købes i flere af de store dagligvarekæder - og det skal udnyttes. Det var i øvrigt en stor succes, selv om lakserøget sild var en ukendt delikatesse for gildebrødrene.

Sildene blev - og det var også noget nyt - ledsaget af marinerede ammassætter. En grønlandsk specialitet af de større. Jeg fik ved et svineheld fat i en større portion af delikatessen i for et par uger siden - og det blev så til en obligatorisk smagstest, selv om en af frokostdeltagerne godt nok forsøgte at slippe for de små fisk med de bedende øjne...

Herefter stod den på rugmelspanerede fiskefiletter med hjemmerørt remoulade - også en fast tradition her i huset. Jeg plejer også at byde på hjemmerøget laks, men priserne på laksesider er i øjeblikket helt urimeligt høje, så for første gang i adskillige år var den røgede laks af den købte slags. Det bugte jeg så til at introducere Laks Baroque, der er en opskrift fra det navnkundige "Madlavning for finere mænd"-kursus i Sisimiut.

Grisekød hører jo normalt med til julefrokoster. Den klarede vi med en gang hjemmelavet leverpostej med tilhørende hjemmelavet friskrøget bacon og lidt ristede svampe.

Så hed det gammelost med rom inden den afsluttende ris a la'mande lavet som kage. Det er også en gammel tradition her i huset - selv om den håndværksmæssige finish på den smukke kage fortsat lader noget tilbage at ønske i disse bagedyst-tider. Kagen blev naturligvis ledsaget af en flaske portvin af de bedre, inden transporten gik mod Aalborg for gæsternes vedkommende.

For mit vedkommende var det ved at være sengetid- og jeg hørte slet ikke, da fruen kom hjem...

Ris a la'mande på ølandsk!