torsdag den 30. juni 2016

Stor ståhej for...

Opsamlingsheat

Ugen begyndte jo lidt tvivlsomt med en foto-jagt på gåsegribbene - og det er sådan set fortsat.

Tirsdag kørte jeg igen mod det himmerlandske, hvor jeg ankom til gåsegribbe-gården cirka 10 minutter efter, at fuglene var fløjet. Men hvis nu de vendte tilbage, skulle jeg ikke risikere at misse dem en gang til, så onsdag tog jeg tilbage til Himmerland igen allerede ved solopgang.

Men ak nej... Den gang ej, sagde Tordenskjold.

På hjemturen så jeg en flok storspover på en mark ved Attrup. Cirka 200 eksemplarer af den store vadefugl med den flotte sang. Desværre var de lidt sky - og ikke rigtig til at komme i nærheden af, så jeg vendte tilbage igen om aftenen, hvor flokken endnu fouragerede på marken. Men stadig var de ikke rigtig til at komme i nærheden af - og billederne er nok lidt tvivlsomme. Men jeg har aldrig tidligere set så mange storspover på samme tid, så jeg bringer alligevel et par stykker.

Så er det noget nemmere at fotografere gederamsen, der blomstrer netop nu. Og dyr skulle der altså i kassen, så jeg kørte også lige forbi en hjortefarm ved Jægerum. Men farmhjorte er nu ikke andet end ren snyd for den gamle dogme-fotograf....




Ingen kommentarer: