Stenbeddets lyksaligheder

Der skal knokles, skal der...

Arbejdspladsen er nødtørftigt, men behørigt
afmærket. Og det virkede udmærket.

Søndag var en rigtig knokledag - lige fra den årle morning til spisetid om aftenen. Stenbeddet foran huset var genstanden for alle anstrengelserne.

Klar til at plante.

I flere år var det husets stolthed. Flot så det ud om sommeren, når de ellers nøjsomme og fredsommelige stenbedsblomster var i vækst og blomst.

Men de seneste år har padderokker, mælkebøtter, snerler og andet skrammel lige så stille sneget sig ind - og da jeg vidste, at beddet alligevel skulle graves op i forbindelse med reparationen af gavlen, har jeg heller ikke rigtig gjort noget ved det.

Men søndag skete det så. Alle stenene blev taget op, og jorden skrællet af. Den gamle fibertex i bunden blev taget op - fyldt med padderokkerødder som den var. Det nederste af soklens kampesten og kantstenene blev brændt af med ukrudtsbrænderen for at fjerne frø og rødder, der ligger og venter på en chance for at irritere haveejeren. Ny dug lagt på, stenene tilbage og endelig en fin gang varmebehandlet købejord.

Nu har hele herligheden fået en gang vand og skal sætte sig i nattens løb - og mandag skulle jeg så gerne få det plantet til igen inden lovede regn mandag eftermiddag. Så er stenbeddet godt i vej - og så går der forhåbentlig nogle år, inden det skal op igen.

For det er altså et knokkelarbejde.