Kobbermølle

Over æ græns...

Kobbermølle var et interessant og hyggeligt bekendtskab.

Onsdagen tvivlsomme sommervejr var ved at drive mig til vanvid. Der er ting, der skal laves udendørs - og det er ikke vejr til det.

Det var også et møgvejr i Tyskland, så det
var ikke meget, vi så til Flensborg Fjord.

For i det mindste at foretage os noget fornuftigt besluttede vi derfor midt på eftermiddagen at tage til grænsen for at handle. Et hurtigt søg på internettet gav et værelse i Kobbermølle kun et stenkast fra grænsen på et etablissement, som kaldte sig Alte Direktionsvilla. Det sagde mig intet, men skulle vise sig at være ganske interessant.

Vi ankom først på aftenen efter et veritabelt motorvejsræs ned gennem Jylland og fandt hurtigt Kobbermølle, som viste sig at være den mest idylliske lille landsby. Jeg har handlet adskillige gange hos Fleggaard ved Hotel des Nordens - og det er aldrig faldet mig ind, at der kunne være sådan en idyl kun få hundrede meter væk fra motorvejen.

Kobbermølle er grundlagt i 1612 af Christian firtal. Det er en vandmølle, som har drevet et hammerværk, der forarbejdede metal til flåden. Værket var i drift ind til 1962. Området er i dag restaureret og omdannet til museum, der kan minde lidt om nationalmuseets afdeling i Brede ved Mølleåen.

Alte Direktionsvilla var som navnet siger den gamle direktørbolig, der i dag fungerer som en slags vandrerhjem. Pænt, rent og nydeligt, men ikke særlig nænsomt istandsat med billige materialer og af folk, der næppe har haft større håndværksmæssig snilde end undertegnede. Men billigt var det.

Det er nu nemt at handle hos Fleggaard. Bestil varerne
på nettet - og de står pakket og klar til afhentning
på lageret. Bare ind i butikken og udfylde en
eksporterklæring og betale - og så er den ged barberet.

Det blev til et sent aftenmåltid i en græsk restaurant (for sådan nogle er der masser af i Tyskland) og så var det ellers tidligt op og handle billigt øl, vand, slik, smør og ost. Det var i øvrigt hurtigt gjort, for det meste af indkøbet var bestilt på forhånd til afhentning på lageret klokken syv om morgenen.Vi var hjemme igen torsdag ved frokosttid.

Egentlig var det meningen, at vi senere på året skulle have været på en lang weekend i Hamborg. Jeg drømmer nemlig om at se Miniatur Wunderland - verdens største elektriske tog - men det må blive en anden god gang. Og godt det samme. Jeg er nemlig panisk ræd og får håndsved bare ved tanken om at skulle køre bil i en udenlandsk storby. Sandsynligvis en skade, jeg har pådraget mig efter mange år i Nuuks beskyttede kravlegård af et vejnet.

Christian firtals gamle vandmølle ved Kobbermølle kører stadig.

De gamle arbejderboliger bliver kaldt Nyboder - med god grund.

Jeg har ikke videnskabeligt belæg for det, men jeg tror,
at denne særprægede typografi appellerer mere til et germansk
æstetik-ideal end et nordisk. Under alle omstændigheder er den
brune farve skrækkelig preussisk i sit udtryk.