Tjah, bum bum...
Mousserende vin fra Indomita i Chile minder alvorligt om danskvand. |
Normalt ville jeg gøre det med lidt jordbær og så en mousserende vin - gerne af fransk oprindelse - eller måske endog en champagne. men sådan gik det ikke.
I forrige uge havde Fakta kampagne for det chilenske vindistrikt Indomita - og af uransagelige årsager (læs: lave bonderøvspriser) var jeg faldet for en flaske mousserende vin til halvtredser. Til den pris næppe værd at gemme, så den blev fyret af med det samme til denne passende lejlighed.
Endnu en gang blev det demonstreret, at det ikke kan betale sig at være fedtet. Det var nu ikke fordi, at vinen manglede alkohol - tværtimod - men smagen var spinkel helt uden kant og karakter. Mest af alt mindede den om danskvand. Og så tror jeg egentlig, at en danskvand smager bedre, så det blev der altså ikke megen fest ud af.
Men, inderst inde vidste jeg det jo godt. Man kan ikke få en ordentlig mousserende vin til halvtreds kroner. På markedet findes adskillige gode cremanter fra for eksempel Alsace til hundrede kroner, og champagne kan vel fås fra omkring 130 kroner, så egentlig er der heller ingen grund til at spare.
Når man er i markedet for mousserende vin, kan det godt lige betale sig at kigge på flasken. God mousserende vin fremstilles efter champagnemetoden. Det vil sige, at efter-gæringen, som giver boblerne, sker i flasken. Det er voldsomme kræfter, der er i spil - og det kræver en solid flaske.
Den chilenske flaske var mere spinkel i det og bagetiketten afslørede da også, at vinen var fremstillet efter charmant-metoden. Det vil sige, at eftergæringen sker i tanke, inden vinen hældes på flasken - og det princip minder jo unægtelig mere om fremstillingen af danskvand. Heraf måske også den spinkle smag.
Efterhånden kan jeg næppe gå ned på udstyr - men her gik jeg altså ned på prisen...
2 kommentarer:
Hej Jesper
Jeg har lige brugt temmelig lang tid på at læse tilbage i din blog, som jeg faldt tilfældigt over ved en googling.
Det er en fornøjelse at læse - du kommer hele vejen rundt; det er interessante og levende små og store fortællinger; lige som en god blog skal være i mine øjne, og at du så også er kanongod til at fotografere, gør det ikke til en ringere oplevelse.
Du er fluks kommet på min blogliste!
Mvh. Ellen
Hej Ellen
Velkommen i læserkredsen. Tak for de rosende ord. Jeg vil oprigtigt stræbe efter at leve op til dem, så bloggen fortsat har værdi for dig. Tak.
Jesper
Send en kommentar