Piger på skærmen
Det er nu ikke, fordi manden er blevet en gammel gris - og de to ting kan sagtens forenes. Lektierne - opgaven - bestod nemlig i at retouchere nogle af de modelbilleder, som vi lavede i sidste uge.
Og når man forstørrer sådan et ungpigehoved op til 200 procent, er der virkelig noget at lave. Små bumser, kager af mascara, rynker. løse hår og meget andet forstyrrer helheden, og det skal naturligvis fjernes, inden billederne kan bruges til noget som helst.
Så selv om kurset fokuserer på optageteknik, er der alligevel en del færdiggørelse i Photoshop, der skal gøres, inden billederne kan afleveres til den endelige bedømmelse.
Mandag går det løs med nye optagelser. Vi starter fra morgenstunden på en billardsalon, og så er det ellers beredskabsskolen i Rørdal, der bliver centrum for eftermiddagens og aftenens optagelser.
Nu skal læserne selvfølgelig ikke snydes for modellerne - så her er et par eksempler på søndag aftens lektier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar