30 år med eget flag

Årets nationaldagsfest blandt nordjyske grønlændere

Thue Christiansen med Erfalasorput,
som han tegnede i 70'erne, og som siden
 21. juni 1985 har været Grønlands
nationalflag.

Søndag gik turen til Det Grønlandske Hus i Aalborg for at fejre den grønlandske nationaldag.

I indgangen mødte jeg 75-årige Thue Christiansen i hvid anorak og festhumør:

- Jeg er den eneste grønlænder, der kan tillade sig at gå ned med flaget, spøgte den tidligere kulturminister i Grønland og Nuuk Kommunes kunstkonsulent gennem mange år, da vi mødtes i døren.

Thue henviste til, at han udover at være næstformand i DGH-Aalborg også er designeren bag det grønlandske flag, der i år fejrede 30 års fødselsdag. Flaget blev officielt indført på nationaldagen den 21. juni 1985.

Det første udkast til flaget blev lavet allerede i midten af 70'erne på bagsiden af en serviet, der fortsat er i Thue Christiansens eje. Forud for indførelsen var der en del diskussioner om udformningen, men debatten er forstummet. I dag har alle taget Erfalasorput, som flaget kaldes på grønlandsk, til sig.

Ingen nationaldag uden korsang.

Jeg kvitterede for Thues gode humør med en historie, jeg hørte for nylig.

En gang i halvfemserne havde en grønlandsk pige været på sit første besøg i Danmark. Da hun kom hjem til Grønland, fortalte hun begejstret om sine oplevelser i det danske. Og så mente hun, at danskerne var nogle af de allermest gammeldags mennesker, hun nogen sinde havde mødt, for de flager jo stadig med det gamle flag, betroede hun de grønlandske tilhørere.

Både det grønlanske flag og nationaldagen er børn af det hjemmestyre, som blev indført i Grønland den 1. maj 1979. Nationaldagen fandt sted første gang den 21. juni 1983. Datoen er valgt, fordi det er årets længste dag - og den slags er værd at fejre i et land, hvor vinteren kan være både lang og mørk.

Thue Christiansen fortæller, at Erfalasorput er fyldt med symbolik. De rød-hvide farver understreger den grønlandske tilknytning til Danmark. Cirklen i midten er delt i et hvidt felt, der symboliserer indlandsisen og det røde felt, der symboliserer midnatssolen.

Festen samlede næsten 500 glade deltagere.

Den grønlandske nationaldag havde samlet knap 500 deltagere til DGH-Aalborgs traditionelle fest. De fleste selvfølgelig fra det store grønlandske miljø i Nordjylland, men også mange danskere med tilknytning til den store ø.

Festlighederne, der udover flaghejsning og taler bød på brunch, korsang, optræden af Ivalu Judithelu og kagekonkurrence, foregik i god stemning både inde i huset og på pladsen foran på en dag, hvor vejret var på arrangørernes side.