fredag den 1. maj 2015

Smukke Nuuk

Tilbage til Grønland


Torsdag satte jeg mig for vist nok tresindstyvende gang på et fly til Grønland. Midt på eftermiddagen ankom jeg til Nuuk med sølle to timers forsinkelse. For garvede Grønlandsfarere er den slags småforsinkelser jo bare en del af charmen...

Vejret er flot med let frost og solskin, men byen er præget af en af de værste vintre i det såkaldte mands minde. Det vil for mit vedkommende sige vinteren 97/98, hvor vi også fik ganske voldsomme snemængder i Nuuk.

Overalt i byen ligger sneen i store bunker, så det bliver lidt af en udfordring, når tøbruddet bryder løs. Men indtil nu ser det både idyllisk og smukt ud. Nuuk nuan, som vi siger... Dejlige Nuuk.

Denne gang bor jeg privat - hos Karen og Harry i deres højt beliggende villa nær den gamle bydel og kolonihavnen. Harry har kæmpet sin modige kamp mod snemasserne, og skovlene står parat, hvis der skulle komme mere sne...

Ingen kommentarer: