Nu kommer ungerne
Forleden fløj det første kuld stæreunger fra kassen. Det er ynglesæson i stor stil.
Nede ved Ulvedybet går der blandt andet denne flok halvvilde heste. De er ansat til at afgræsse de fredede arealer og ender temmelig sikkert som pizzafyld på et tidspunkt.
Men det tænker vi ikke på lige nu. Læg mærke til, at der er en del føl på billedet. Der var altså ingen føl, da jeg så flokken sidst i torsdags. Så i hvert fald nogle af føllene på billedet må jo være kommet til verden inden for de seneste par dage.
Jeg er ellers ved at være godt træt af vejret. Egentlig ville jeg godt tage nogle flere billeder, men hver gang jeg har tid til det, enten regner eller blæser det - eller begge dele. Og det er altså træls, for jeg synes ærlig talt, at jeg er ved at være lidt for gammel til at storme ud i al slags vejr - bare for at fotografere.
Men jeg skal nu nok få mine lyster styret alligevel. Om godt en uge sætter jeg på skolebænken ude på teknisk skole for anden gang i år i 14 dage til mit store fotokursus - og så den 19. juni skulle jeg gerne kunne kalde mig fotograf - semiprof ganske vist, men det lugter da lidt af fisk i disse certificeringstider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar