Et par grønlandske specialiteter

Røget hellefisk og fjeldørred

Masser af fisk hjembragt fra Grønland og frisk fra røgeovnen.

Den første smagsprøve er altid spændende - og jo, underet
er sket igen. Den holder vand...

Da jeg forleden kom hjem fra Grønland, viste det sig, at den ene af mine kufferter på forunderlig vis var fyldt med tre store og fine hellefisk samt en enkelt fjeldørred på et par kilo.

Under mit ophold i Nuuk var jeg nemlig på storfangst i Brugsen efter disse grønlandske specialiteter, der på åstedet kan erhverves for cirka 40 kroner kiloet. Da fangsten nu er hjembragt til de ølandske vidder, har jeg den seneste uges tid været i gang med saltning, tørring og røgning - og i dag kunne jeg så tage et ordentligt læs hellefisk ud af af røgeovnen.

Det er rent guf for min gane - hellefisken altså. Til gengæld skal jeg også være ærlig og indrømme, at fjeldørreden ikke helt holder mål. Bevares, den smager godt, men konsistensen er ikke helt, som jeg kunne ønske. Men det er også første gang, jeg forsøger mig med fjeldørred i røgeovnen.

Under alle omstændigheder var der gang i pakkeriet tirsdag eftermiddag. Man skal jo som bekendt ikke gå ned på udstyr - og da jeg for nylig fyldte år, gav jeg mig selv en vakuumpakker i fødselsdagsgave.

Så nu ligger hellefisken og fjeldørreden behørigt og korrekt industrielt indpakket i fryseren - og skulle derfor gerne holde lidt længere end de tre måneder, der er det normale for røget fisk.

Den samlede fangst klar til fryseren.

Det grønlandske ord for fjeldørred er eqaluk - og det er da et smukt eksempel på, at grønlandske ord ikke nødvendigvis altid er længere end det tilsvarende danske...

For resten vakte fiskehovederne og benene stor glæde hos Dina, der allerede i sidste uge fejrede fangsten med en gang grønlandsk fiskesuppe. Det er sundt og nærende, men ikke helt min smag i fisk...

Hvad er et hjem uden en vakuumpakker?