Paraply-by

København byder på paraplyer i mange farver og mønstre

Fredag var jeg en tur i København - kun ganske få timer - men efter frokosten skulle jeg da lige en tur gennem Strøget som så mange gange før.

Paraplyen er et vigtigt hjælpemiddel i Kongens by.

Strøget, gågade-systemet som forbinder Rådhus-pladsen med Kongens Nytorv - var i sin tid en historisk nyskabelse. Gågaden har på mange måder stadig sin charme med et mylder af mennesker - og især i Kongens Nytorv-enden en række butikker af de dyrere. Det er en lidt fremmed verden, men bestemt ikke uspændende, så længe man ikke skal have muldvarpeskindet frem. For undertegnede er det da også et hit, når gaden patruljeres af ridende politi. Den slags ser man alt for lidt af i vore dage - og da især her på landet.

Desværre var fredag eftermiddag ikke den mest velvalgte til en strøgtur. Regnen silede ned - og det bedste sted i gaden var under baldakinen på en af de mange restauranter. Men regnen var også med til at understrege storbyens mangfoldighed. Ikke så meget i etnicitet og mærkelige tungemål, men simpelthen i et utal af paraplyer i mange farver og mønstre.

Fortovsrestauranternes beskyttende baldakiner gav ly
til bloggeren og andre, som havde glemt paraplyen.

Sjovt nok er de mange paraplyer - så forskellige de end er - samtidig med til at understrege et fællesskab. For uanset hvem vi er - om vi er født i Gentofte ellerTimbuktu, Langbortistan eller det såkaldte Udkants-danmark - så er regnen et fælles vilkår, som vi skal leve med - og af. For regnen er livgivende - og det var en fryd at komme hjem til Øland om aftenen og se, hvordan haven havde fået nyt liv. For regnvejret denne dag var ikke bare i København, men over hele landet.

Det tjener også regnen til ære, at den holdt Strøgets mere irriterende personager hjemme. På en sådan regnvejrsdag var Strøget nemlig som blæst for tiggere, gademusikanter, tricktyve og andet pak - og på den måde gør regnen også nytte.

Så på trods af regnen en god eftermiddag på Strøget.