Den gamle redaktør

Jørgen Fleischer er død

Jørgen Fleischer. 
Foto: Forlaget Atuagkat

Jørgen Fleischer døde onsdag - dagen før sin 88 års fødselsdag - på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. 

Avisen Sermitsiaq omtalte i sin nekrolog Fleischer som grønlandsk presses grand old man - og man skal lede længe efter et menneske, hvor denne kliche er mere velvalgt end i netop Fleischers tilfælde.

Faktisk brugte jeg selv betegnelsen allerede for 14 år siden, da jeg interviewede den gamle redaktør til Aalborg Stiftstidende i forbindelse med premieren på den grønlandske spillefilm Lysets Hjerte - en film som Jørgen Fleischer var noget kritisk over for på trods af, at grønlandske film er lidt af sjældenhed.

Men det var også kernen i Jørgen Fleischers virke. Han var sin egen, han var ikke til salg og havde en helt enestående integritet. Han holdt ikke med nogen - og man kunne ikke regne med andet end et loyalt og korrekt referat, når Jørgen Fleischer skrev sine historier. Kort sagt - en hædersmand.

Jørgen Fleischer blev født i bygden Ikerasak og fik som ung tuberkulose. Da han samtidig var ganske spinkel af vækst, lå det i kortene, at han ikke skulle være fanger - og han blev derfor uddannet som journalist på flere danske dagblade. Han virkede blandt andet i 25 år som redaktør af Grønlandsposten/AG. Det fik en ende på grund af netop hans store integritet. Han sagde jobbet op i 1987, fordi bestyrelsen havde blandet sig i en forside.

Han kunne selvfølgelig have valgt at gå på pension - men afslapning lå ikke lige til Fleischer, og han var blandt andet med til at starte Sermitsiaq, der sandsynligvis er det mest uafhængige medium i dagens Grønland. Han skrev en ugentlig klumme i Sermitsiaq, og så sent som i forrige uge hudflettede han danske mediers omtale af Kinas interesse for grønlandske råstoffer i en artikel, som skulle blive hans sidste.

Jørgen Fleischer skrev flere bøger - og specielt kan jeg anbefale hans erindringer "Glimt af mennesker og steder i Grønland", som giver et fantastisk indblik i Grønlands udvikling i det 20 århundrede - fuldstændig nøgternt beskrevet uden på nogen måde at tage stilling til begivenhederne. Blandt andet rummer bogen en fin og ædruelig øjenvidneskildring om de dramatiske dage, da en B-52'er med fire atombomber ombord styrtede ved Thule Air Base.

Fleischer var også en stor humorist og kan i forbindelse med bombesagen ikke lade være med at notere, at en af de nordgrønlandske fangere købte en jolle for sin erstatning. Jollen blev naturligvis døbt B-52.

Den gamle redaktør var - sin nøgternhed til trods - et følsomt mennesker, og han skrev flere sange. Blandt andet den helt usandsynligt smukke Takuat Paninnguaq, der blandt andet er indspillet af både Rasmus Lyberth og Poul Dissing. Desværre er sangen ikke tilgængelig på YouTube.

På dansk hedder Takuat Paninnguaq "Datterlil" i Jørgen Fleischers egen oversættelse - for det hører også med til billedet af denne store skribent, at han var fuldt dobbeltsproget og skrev lige smukt på grønlansk såvel som dansk. Og lad mig tilføje, at når han skrev på dansk, var det betydeligt mere korrekt end det, mange yngre danske journalister præsterer i vore dage.

Den gamle redaktørs have. Foto: Benny Kokholm.

Jeg har desværre ikke kunnet finde et ordentligt foto af Jørgen Fleischer i mit arkiv - men et enkelt billede af redaktørens have fandt jeg da. For med til Jørgen Fleischers mange fortjenester hører også, at han var stærkt haveinteresseret.

Det er yderst sjældent, at Dovregubben bringer nekrologer - men Jørgen Fleischer var i sit virke og liv et stort og bemærkelsesværdigt menneske, så jeg vil gerne medvirke til, at kendskabet til ham bliver bredere end en snæver kreds af Grønlands-interessede danskere.

Æret være Jørgen Fleischers minde.