Turen går til Nuuk...

Her følger et par tips, hvis du skal til Nuuk. Det skyldes en af denne blogs trofaste læsere, Per Gissel, som kender et par mennesker, som står for at flytte til den grønlandske hovedstad. For at ønske dem held og lykke med turen spurgte han, om jeg har et par hints til et par naturmennesker, så de kan få noget ud af turen fra begyndelsen.
Her er i let redigeret form svaret:
Det allerbedste hint, jeg kan give, er at købe en fiskestang og så gå en tur langs kysten mellem den ny kirkegård og bedstemors hytte - især i slutningen af april og maj, mens sneen smelter er det en herlig tur. Det er forresten også et godt sted at kigge fugle. Næsset ved chokoladefabrikken er en anden oplagt mulighed for at få lidt sol og lidt frisk luft med fiskestangen i hånden. Et 18 grams blink er det helt rigtige til den form for fiskeri - for eksempel ABU Toby eller Sølvkroken Salamander - gerne med røde farver. Torsk, uvaq, ulk og ising er de mest almindelige fisk.
Så er der selvfølgelig alle bådeturene. Det er dejligt - og dyrt, hvis man ikke lige kender nogen, der har styr på de grejer. Lad være med at sejle ud med folk, der lige er kommet til Grønland eller lige har købt båd - det er livsfarligt!
Som noget af det første bør man uanset prisen prøve en hvalsafari, når sæsonen starter - omkring 1. juni. Det er bare så stort! Og ellers så er det jo bare med at komme rundt i fjordsystemet og besøge alle stederne - Kapisillit, Qoornooq, som er min favorit, Qoorqut, hvor der vistnok er kommet et lille hotel, hvor man kan overnatte, Isfjorden, Kangeq og Lille Narsaq. En tur ind i kobbefjorden er også en god oplevelse, selv om fjorden er stort set fri for fisk på grund af en lidt speciel topografi.
Før sneen smelter, så er en rigtig god vandretur turen langs den nye vej fra forbrændingen til Qinngorput og via lufthavnen og golfbanen retur til forbrændingen. Er det for langt, går man bare tilbage igen langs den nye vej. Når sneen smelter, så er en dejlig tur rundt Lille Malene gennem den såkaldte Paradisdal. Turen er nem at gå, og der er mere eller mindre en trampet sti hele vejen rundt.
Og så en advarsel - især fordi Pers kones veninde er sygeplejerske. Lad være med at gå op på Store Malene, undtagen sammen med en professionel fører. Af en eller anden grund er især sygeplejersker helt vilde efter den tur - og det har kostet flere af dem livet. Og brandvæsenet må hvert år op og hente folk, som ikke kan finde ud af at komme ned. Problemet er, at opturen er ret nem - men at der går panik i folk, når de skal ned igen og opdager, hvor stejlt fjeldet er - og hvis de så lige ikke kan huske, hvad vej de kom op, så kan de pludselig hverken komme frem eller tilbage - og så er det, at samfundet må bruge ressourcer på at sende brandfolk og helikopter op efter dem. Det er det simpelthen ikke værd. Følg i stedet skiliften til toppen af Lille Marlene. Alene udsigten der rækker flere hundrede kilometer - og det er mere end rigeligt!
Generelt for vandreturene i fjeldet gælder, at man skal huske overtøj/regntøj samt kort og kompas, hvis man ellers kan bruge det. eller måske en lomme-GPS. Tågen kommer hurtigt og ofte uden varsel mellem fjeldene i området. Og skulle man falde og brække benet, er det selvfølgelig en god ide at have en fuldt opladet mobiltelefon med!
Jeg vil også godt gøre opmærksom på, at nogen af de bedste oplevelser i Nuuk er de små oplevelser - ænderne i søerne og hvidsiskenerne om vinteren i buskene i Herrnhutdalen. Der er masser af grønne steder i byen, og hvis man er så heldig at have en altan, så er det bare med at bruge den - dels til at avle lidt persille og radisser i altankassen, måske have lidt blomster stående der - og så selvfølgelig ved at fodre fugle om vinteren. Selv om det mest er måger og ravne, så er det alligevel spændende.
Med disse ord vil jeg ønske Pers venner og alle andre velkommen til nogle gode, produktive år i Nuuk. For rådene her er møntet på folk med fast ophold i byen. Til turisterne og andre badegæster er mit råd - brug turistkontorets mange tilbud og husk at bruge en masse penge til gavn for det grønlandske samfund.

Ha' det
Jesper

P.s. Billederne er fra en herlig forårstur til Kangeq i 2007.