Den grønlandske danskhed

Vivi Sørensen er en lovende ung, grønlandsk skuespillerspire, som har gjort sig positivt bemærket i mange sammenhænge de seneste par år.
I efteråret var hun blandt andet på turne i Norge med forestillingen Polaroid - What's really going on around the North Pole. Det funderer hun over i en klumme i forrige nummer af den grønlandske ugeavis Sermitsiaq.
Hun fortæller om sin tid som ung, oprørsk gymnasieelev, der mente, at alt dårligt i Grønland skyldtes Danmark og Hans Egede, og hvordan det ikke kunne gå hurtigt nok med en løsrivelse.
Efter en måned i Norge kommer hun i Gardermoen til en erkendelse:
"Jeg skal boarde i Gate 46. Jo mere jeg nærmer mig gaten, jo flere danske tunger hører jeg. Hvor er det dejligt at høre dansk! En sur københavnerinde klager tilsyneladende til sin mobiltelefon. Hvem havde troet, jeg ville blive glad for at høre en skingrende stemme lige i dette øjeblik?
Min grønlandske krop bliver pludselig fyldt med en mere eller mindre ukendt form for dansk stolthed. Blandt mine danske medpassagerer får jeg lyst til at vifte med mit danske pas, så de kan se, at jeg også er dansk. (...)
Det går op for mig, at jeg er dansk! En grønlænder er dansk på en eller anden måde. Vi er som et folk helt afhængige af blandt andet medisterpølse, Kim Larsen, kongefamilien og rugbrød. Vi kan ikke løbe væk fra det.
(...) For Danmark glemmer vi aldrig. Rugbrød vil vi altid spise."
Jeg håber, at alle mennesker i Jylland, på Fyn, Sjælland og omliggende øer vil tage disse smukke ord til sig - også når de møder et menneske fra Grønland, Disko og omliggende øer, som har svært ved at tilpasse sig i det danske samfund.

Ha' det
Jesper

Billedet er taget af CB Reklame og fra pressematerialet til forestillingen Polaroid. Den nydelige unge pige i herreunderbukser længst til højre er Vivi Sørensen.