Ex libris igen

Som jeg har skrevet før, så er heldagsregn lig med Ex-Libris-vejr.
Det er nu halvandet år siden, at jeg begyndte at pusle med at få lavet et Ex Libris - et mærke til bøgerne i samlingen, så man kan se, hvem der ejer dem.
Lørdag regnede det hele dagen, og nu, hvor vi snart skal flytte og bøgerne alligevel skal ned af hylderne, var det en passende anledning til at gøre arbejdet færdigt.
Men nu skal man ikke tro, at al tiden er gået med ingenting. Jeg fik jo den ide at bruge symbolet fra Ravnefanen som logo. Men for at gøre det ordentligt, har jeg været nødt til at lære programmet Illustrator at kende. Det kan man ikke bare lige sådan gøre af sig selv, men Rudi, som er IT-ansvarlig på kunstskolen i Tromsø, har været så venlig at hjælpe mig. Og allerede sidste sommer havde jeg logoet klar. Jeg har blandt andet brugt det til etiketter på den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta - og jeg bruger det også på mine bjesker af omegnens frugter.
Om det færdige Ex Libris kan jeg fortælle følgende.
De rød-hvide farver symboliserer selvfølgelig min danske oprindelse, men samtidig også min tilknytning til Grønland, hvor den røde farve i flaget symboliserer midnatssolen og den hvide indlandsisen. Ravnen, som jeg har lånt fra ravnefanen og modificeret til moderne streg, er i øvrigt en karakterfugl fra Nuuk-området. Odin havde to ravne, Hugin og Munin, som holdt ham orienteret om alt, hvad der skete i verden. Det prøver jeg også - efter bedste evne, og så må jeg ganske ubeskedent tilføje, at ravnen er en temmelig intelligent fugl. Ravnefanen er det ældste kendte danske flag og symboliserer dermed min historiske interesse og tilknytning. Til teksten Ex Libris har jeg valgt en tysk fraktur - Koenigsberger Gotisch - som en hyldest til Gutenberg. Uden hans blytyper gik vi stadig rundt i verden som uvidende menneskeaber. Og lad det samtidig være en hyldest til den ultimative ytringsfrihed, som jeg går ind for. Endelig har jeg valgt en Times New Roman til mit navn - simpelthen fordi jeg synes, det er en af verdens smukkeste skrifter. Det er en klassisk antique-skrift, og jeg har valgt at sætte den som kapitæler for at efterligne en typisk romersk stenhuggerskrift - og det kan man passende se som min anerkendelse af det gamle Roms betydning for den europæiske kultur. Ikke mindst i form af latin, som jeg mener, at alle burde have kendskab til. Har man lært latin, forstår man bedre, hvor vi - og ikke mindst alle vore ord - kommer fra, og hvordan vi tænker. Samtidig giver kendskab til latin en sproglig værktøjskasse, som er med til at holde sproget skarpt og betydningsbærende. Den slags skal man ikke kimse af i en tid, hvor perkerdansk og sproglig slaphed lurer alle vegne.
Nu mangler jeg så bare turen til bogtrykkeren.

Ha' det
Jesper