Ex libris igen

Som jeg har skrevet før, så er heldagsregn lig med Ex-Libris-vejr.
Det er nu halvandet år siden, at jeg begyndte at pusle med at få lavet et Ex Libris - et mærke til bøgerne i samlingen, så man kan se, hvem der ejer dem.
Lørdag regnede det hele dagen, og nu, hvor vi snart skal flytte og bøgerne alligevel skal ned af hylderne, var det en passende anledning til at gøre arbejdet færdigt.
Men nu skal man ikke tro, at al tiden er gået med ingenting. Jeg fik jo den ide at bruge symbolet fra Ravnefanen som logo. Men for at gøre det ordentligt, har jeg været nødt til at lære programmet Illustrator at kende. Det kan man ikke bare lige sådan gøre af sig selv, men Rudi, som er IT-ansvarlig på kunstskolen i Tromsø, har været så venlig at hjælpe mig. Og allerede sidste sommer havde jeg logoet klar. Jeg har blandt andet brugt det til etiketter på den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta - og jeg bruger det også på mine bjesker af omegnens frugter.
Om det færdige Ex Libris kan jeg fortælle følgende.
De rød-hvide farver symboliserer selvfølgelig min danske oprindelse, men samtidig også min tilknytning til Grønland, hvor den røde farve i flaget symboliserer midnatssolen og den hvide indlandsisen. Ravnen, som jeg har lånt fra ravnefanen og modificeret til moderne streg, er i øvrigt en karakterfugl fra Nuuk-området. Odin havde to ravne, Hugin og Munin, som holdt ham orienteret om alt, hvad der skete i verden. Det prøver jeg også - efter bedste evne, og så må jeg ganske ubeskedent tilføje, at ravnen er en temmelig intelligent fugl. Ravnefanen er det ældste kendte danske flag og symboliserer dermed min historiske interesse og tilknytning. Til teksten Ex Libris har jeg valgt en tysk fraktur - Koenigsberger Gotisch - som en hyldest til Gutenberg. Uden hans blytyper gik vi stadig rundt i verden som uvidende menneskeaber. Og lad det samtidig være en hyldest til den ultimative ytringsfrihed, som jeg går ind for. Endelig har jeg valgt en Times New Roman til mit navn - simpelthen fordi jeg synes, det er en af verdens smukkeste skrifter. Det er en klassisk antique-skrift, og jeg har valgt at sætte den som kapitæler for at efterligne en typisk romersk stenhuggerskrift - og det kan man passende se som min anerkendelse af det gamle Roms betydning for den europæiske kultur. Ikke mindst i form af latin, som jeg mener, at alle burde have kendskab til. Har man lært latin, forstår man bedre, hvor vi - og ikke mindst alle vore ord - kommer fra, og hvordan vi tænker. Samtidig giver kendskab til latin en sproglig værktøjskasse, som er med til at holde sproget skarpt og betydningsbærende. Den slags skal man ikke kimse af i en tid, hvor perkerdansk og sproglig slaphed lurer alle vegne.
Nu mangler jeg så bare turen til bogtrykkeren.

Ha' det
Jesper

Ex Libris

Jeg har egentlig gennem mange år ønsket mig et Ex Libris, men aldrig rigtig haft tid til at finde ud af, hvordan det skal se ud. Lørdag stod den imidlertid på heldagsregn, og da var tiden inde.
Her til venstre ses det foreløbige udkast. Nu skal det have tid til at modne lidt - det som min gamle ven og kollega Leo Griffin omtaler som designets inkubationstid.
Jeg har taget mit udgangspunkt i ravnefanen - forgængeren for Dannebrog - og kendt og frygtet viden om som vikingernes samlingsmærke. Ravnen er selvfølgelig en af Odins ravne, Hugin og Munin som de hedder. Da Danmark blev kristnet, måtte ravnen se sig fortrængt af det hvide kors, men det er en helt anden historie. Jeg har altid været fascineret af ravnen, som er en af de klogeste fugle, der findes. Ravnen er blandt andet en karakterfugl i Nuuk-området, og jeg har mange gange kigget en ravn dybt i øjnene og mærket, at der er intelligens derinde.
Farverne på mit Ex Libris er rødt og hvidt - og refererer dermed til både Danmark og Grønland. (Jeg har cirka tre meter bøger, der handler om Grønland! I grønlandsk sammenhæng symboliserer det hvide indlandsisen og det røde midnatssolen.)
Typografien er en tysk fraktur (Germanica) og en hyldest til Gutenberg (ca. 1390 - 1468) - typografiens og sortekunstens grundlægger - der gjorde det muligt at fremstille bøger i større oplag. Mit såre beskedne navn står i Times sat som kapitæler. Det er en af de smukkeste skrifter, der findes og betragtes ofte som moderen til antique-skrifterne. Kapitæl-varianten minder om den skriftform, de gamle romere brugte, når de huggede i sten og vil forhåbentlig efterlade indtrykket af en person med et minimum af klassisk dannelse. (Læs: Den lille latinprøve og en god, gammeldags studentereksamen:-))
Ex Libris er forresten latin og kan lettest oversættes Fra xxxx's bogsamling og er et mere eller mindre kunstfærdigt ejermærke, som klistres i bøger. Det ældst kendte danske Ex Libris er Henrik Trolles fra 1554, men brugen af Ex Libris blev først almindeligt udbredt i Danmark fra 1700-tallet. Fænomenet kulminerede i 1920'erne og i dag, hvor bøger er billigere end nogensinde, er det vel de færreste, der overhovedet orker bare at skrive sit navn i en bog. Det er den udvikling, jeg nu i al beskedenhed prøver at vende.

Ha' det

Jesper