Fint skal det være

Det er svært at undgå at tænke på "Fint skal det være", nu hvor årets første hyacinter blomstrer her i køkkenet i Straumsbukta.
Duften er overvældende, og jeg kan sagtens forestille mig den duft, hvis altså der var duft på fjernsynet, hver gang fru Hyacinth, Buckeeey, Lady of the house speaking, dukker op.
Men bortset fra det, så er hyacinten en rigtig dreven forårsbebuder, der kan drive det vidt - flere måneder forud sin tid.
Det er nemlig en af de blomster, som det er allernemmest at drive frem - lang tid før tiden. Disse her har stået i kartoffelkælderen siden efteråret, køligt og i mørke. Egentlig var det meningen, at de skulle have spredt lys og duft omkring juletid, men da vi tog på ferie, fik de en ekstra måned i kælderen. Da vi kom hjem, var bladene næsten udvokset, så vi tog dem op i køkkenet. De første dage var bladene hvide som maddiker, men som det ses, er de nu blevet pænt grønne. Og så her i nattens løb begyndte de så blomstre og minder os om det forår, der er på vej, men endnu nogle måneder forude.
På vej hjem fra arbejde ved halvsyvtiden mødte jeg en elg lige før Tisnes. Ved nærmere eftersyn var der faktisk tre af slagsen. Desværre havde jeg ikke kameraet med - for de er godt nok store. Sådan cirka på størrelse med en fuldblods araberhingst vil jeg tro. Jeg tager det som et forårstegn - ligesom hyacinterne.
Det er faktisk også ved at være lyst, når jeg kører ind om morgenen, så fra nu af må jeg hellere huske at have kameraet med hver dag.
Solen står onsdag op kl. 9.08 og går ned igen kl. 14.49. Det er en forlængelse af dagen i forhold til i dag på 11 minutter, så det går rigtig stærkt i øjeblikket.

Ha' det
Jesper