I dag var det mors og fars bryllupsdag. Nummer 52 af slagsen for at være helt nøjagtig.
Da jeg snakkede med mor tidligere på dagen, afslørede hun, at begivenheden skulle fejres i al beskedenhed med et stjerneskud fra hotellet i Farsø.
Nu synes vi ikke her i Straumsbukta, at vi vil stå tilbage for Hotel Farsø, så vi besluttede at slå følge med stjerneskuddene og så en ærkenorsk gang creme brulée - eller brylcrem som jeg plejer at kalde det.
Stjerneskuddet er nem mad. Især fordi jeg var nødt til at købe færdige fiskefiletter. Det er nemlig endnu ikke lykkedes os at overliste fladfiskene i Straumsfjorden. Fiskefiletterne serveres på en skive ristet franskbrød og garneres med asparges, røget laks, rejer og mayonnaise. Nogle bruger også kaviar, men det bryder vi os ikke om - og her midt i vintersæsonen må man tænke sig til agurkeskiverne og tomatbåden, som også plejer at være fast garniture. Det er en mystisk ret - sådan lidt af hvert. Gad vide, hvem der har fundet på det? Vedkommende kan umuligt være helt rigtig i hjernen, men det smager nu udmærket - og så er det som sagt nemt at lave.
Til dessert fik vi creme brulée - den norske nationaldessert. Tidligere var det karamelrand, men i takt med at nordmændene er blevet mere og mere kontinentale, så er det blevet til creme brulée. Det skal retfærdigvis med, at det er to sider af samme sag.
På trods af det fine franske navn, som bare betyder brændt creme, er retten ganske simpel. Man fylder en skål med tyk creme - eventuelt stivnet med husblas - og hælder et tyndt lav sukker over. Herefter tager man en gasbrænder og varmer sukkeret, til det karamelliserer. Voila! Kein hexerei - nur behändigheit. Karamelrand i moderne snit. Lidt vulgært og lidt for moderne. Men igen - ligesom med stjerneskud - det smager godt og så er det nemt at lave.
Vort norske broderfolk har taget den brændte creme til sig i en sådan grad, at alle supermarkeder i dag fører specielle creme brulée brændere, selv om nordmændene i sin tid lagde hårdt ud med de gasbrændere, man normalt bruger til skismøring. En creme brulée-brænder må i dag betegnes som standardudstyr i ethvert norsk køkken - og vi har da også en fin model, der kan refilles med lightergas. Det er imidlertid svært at få fat i - for tænk hvis der var nogen, der fandt på at sniffe det.
Herfra skal der naturligvis lyde et stort til lykke med bryllupsdagen.
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
7 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar