Kantareltid

Så er årets første kantareller i hus takket være Elin, der jo kender egnen her som sin egen bukselomme.
Det fejrede vi lørdag aften med et stykke rigtig luksussmørrebrød med kantarelstuvning - et helt måltid i sig selv og rigtig herremad efter undertegnedes beskedne opfattelse.
Denne fantastiske svamp er i særklasse: sprød, gylden og velsmagende ud over alle grænser.
Sådan gør du: Rist en håndfuld kantareller ganske hårdt i lidt smør, tilsæt en deciliter fløde og en deciliter tør hvidvin og reducer til en tykflydende sauce og så lige et drys hvid peber på. Mere enkelt kan det næsten ikke laves. Serveres på en skive franskbrød. Og så kan man jo for al lirens skyld gøre, som jeg her har gjort: pynte med generøse mængder frisk pluksalat og nogle friske blåbær.
Det er uden for diskussion, at søndag eftermiddag skal tilbringes i skoven på jagt efter flere kantareller - selv om vejret er noget tvivlsomt. Nu er svampesæsonen i gang - og så kan man jo passende dvæle lidt ved Poetens (Poul Sørensens) gode gamle husråd fra digtsamlingen Barske Børnerim (1952):

Plukker i Skoven du ukjendte Svampe
saa laad først Lillebror smage derpaa.
Dersom han dør under Skrigen og Krampe,
saa bør du selv lade Svampene staa.

Og hvis ingenting sker med den Lille?
- Tja, saa gik den Portion Svampe til Spilde!

Ha' det
Jesper