Det kan måske virke lidt trivielt, at jeg fortsætter med at trampe rundt i snespurvene på foderpladsen, men jeg så faktisk noget rigtig sjovt i dag.
I dag er vi oppe på at have cirka 50 logerende snespurve, som er ved at gøre sig klar til den store rejse vestpå til de nordøstgrønlandske fjorde, hvor Jørgen Brønlund for tid og evighed skrev sig ind i Danmarkshistorien med de berømte ord: "Omkom 79 fjorden...". I øvrigt var Jørgen Brønlund Dinas oldefar, men det er en helt anden historie.
For at få lidt mere at se på, havde jeg kastet lidt solsikkefrø på jorden, og en hel flok snespurve mæskede sig grundigt dermed. Jeg stod med kameraet og skulle til at lave en total af sceneriet...
Og så skal vi forestille os en rigtig Dr. Lieberkind-type med sådan lidt nasal stemmeføring, der fortsætter:
- Men hvad er nu det...Nej, det var da sjovt... Hvad er nu det for en lille fætter, vi har der midt i billedet. Jo, minsandten, om det ikke er... Jo, der er sørme en gråspurv, ja, en ganske almindelig grossenollike, der har sneget sig ind midt i flokken. En rigtig lille snyder...Det var sørme da sjovt!
Ja, ganske rigtigt - der midt i flokken af velvoksne snespurve sad der en lille gråspurv og labbede snespurvenes frø i sig. En spurv i om ikke tranedans, så... jah, spurvedans...
Og det synes jeg altså er sjovt og spændende, og derfor er jeg simpelthen nødt til at skrive om det. I øvrigt er gråspurven ikke særlig almindelig herude i Straumsbukta. Det er mere inde i byen, at man ser den.
Flokken lettede umiddelbart efter, at jeg tog billedet, og selv om jeg blev siddende en halv times tid, og snespurvene vendte tilbage, så jeg ikke mere til gråspurven.
Ha' det
Jesper
Min egen frokostavis
13 timer siden
1 kommentar:
test
Send en kommentar