søndag den 25. februar 2024

Weekend-hygge

Brydstykker af en landsbytosses dagbog

Jeg er blevet gammel og sær. Jeg har det bedst, når dagene ligner hinanden - og derfor er der normalt ikke den store forskel på hverdag og weekend her i huset.

Men det har været en god weekend - ikke mindst begunstiget af fint vejr uden vind og kun lidt finregn søndag - så jeg har faktisk nået en del, selv om jeg både er doven og lad af natur.

Lørdag morgen stod jeg som de fleste dage op kl. 4 og begyndte det faste ritual med at lave kaffe, rydde op i køkkenet, mens kaffen brygger - og så lidt eftertanke med en kop kaffe, en smøg og en krydsogtværs. Helt ekstraordinært lavede jeg derefter en dej til rosinboller, for jeg skulle have gæster senere på dagen.

Mens dejen hævede to timer, gik jeg på kontoret og skrev. Jeg skriver altid bedst om morgenen, så et par timer ved pc'en er en fast del af morgenritualet. Herefter formede jeg bollerne - og mens de var til efterhævning, satte jeg kål og et par stykker bacon over til brunkål.

Nu var klokken 9 - og det var tid til morgenmad med friskbagte boller. Det er ikke så ringe. Så en tur rundt i stueetagen med støvsugeren og støveklud. Kl. 11 gik jeg i haven og nussede lidt, uden at det blev til det helt store.

Så kom min kusine og Henrik på besøg. De hjalp med at rydde op i haven, så jeg nu har en kæmpebunke kvas. Jeg plejer normalt at brænde den slags, men i år springer jeg over, hvor gærdet er lavest og har lavet en aftale med skovmanden om, at han henter bunken mandag til flisfyret. Doven og lad er jeg jo.

Vi hyggede os med aftensmaden - brunkål og hjemmelavede blommer i madeira fra sidste sommer. Gæsterne kørte ved 19-tiden - og jeg kørte så en tur til Gjøl for at lave en reportage om en MGP-fest for børnene derovre.

Hjemme igen kl. 20.30 var jeg godt træt og gik på hovedet i seng. Forsøgte at se Barnaby, men faldt i søvn med tændt fjernsyn i soveværelset. Fint nok - for så sover man allerbedst. Jeg var jo kommet lidt sent i seng i forhold til min normale dagsplan, så jeg sov sør'me helt frem til kl. 5.30.

Op igen, morgenritualet gentog sig, hvorefter jeg lige skrev historien fra Gjøl og sendte den til avisen. Derefter morgenmad - boller fra lørdag på brødristeren - og så ud i haven i det fine vejr.

Jeg har en del hyacinter, som jeg plantede i krukker ved juletid. De skulle have blomstret nu, men frosten har taget dem, så jeg flyttede dem alle til baghaven. Så bliver det spændende at se til næste år, hvor mange der har overlevet.

I krukkerne plantede jeg så nogle aurikler, som min kusine havde foræret mig. Det pynter voldsomt og giver næsten forårskuller.

Sikkert derfor tog Fanden ved mig. Hullet foran værkstedsdøren skulle dækkes. Det burde være en simpel opgave, men jeg blev enig med mig selv om, at hele stykket foran værksted og redskabsrum skulle lægges på ny, så det gik det meste af dagen med. Det er tre meter med en blanding af herregårdssten og pigsten. Herregårdstenene lagt med et lille fald, der leder vandet væk fra dørene - og foran det en stribe med pigsten, der tjener som dræn.

Opgaven er et glimrende eksempel på, hvordan arbejde har det med at udvide sig til den tid, der er til rådighed. Der er altid et eller andet, der kan gøre bedre. Jeg var faktisk i alvorlige overvejelser om også at lægge de tilstødende fliser om - men jeg kunne heldigvis styre mig. Det skal ikke være kunst - det skal være færdig.

Så blev det tid til aftensmad - andendags-brunkål, som er endnu bedre end frisklavet brunkål.

Og nu venter sengen. For i morgen er der atter en dag, hvor jeg formentlig står op kl. 4 og laver kaffe, rydder op i køkkenet, løser krydsord - og så videre og så videre...

2 kommentarer:

Anni sagde ...

Så tror jeg da vi er flere sære! Tak for altid at ha’ noget der er værd at læse på hjerte.

Jesper Hansen sagde ...

Tak for rosen.