Luft under vingerne XI

Bell 212 bliver på Air Greenlands hjemmeside sammenlignet med "Anders And som postbud", der drager ud i al slags vejr.
Noget er der om snakken - for den eneste gang, jeg har fløjet med denne legendariske helikopter, var årsagen netop dårligt vejr.
Det var, mens jeg boede i Sisimiut i begyndelsen af 90'erne. Jeg var ankommet til Kangerlussuaq med Dash-7 fra Nuuk og skulle efter planen have været videre med S-61 til Sisimiut. Flyvningen var imidlertid aflyst på grund af dårligt vejr. Nu er det imidlertid sådan, at reglerne for ruteflyvning og for charterflyvning er forskellige - og selv om den ordinære helikopter altså ikke måtte flyve, var der ikke noget til hinder for at chartre en anden helikopter til turen. Vi var otte passagerer, der skillingede sammen til at leje et af Grønlandsflys Bell 212, så vi kunne komme hjem samme dag - istedet for en overnatning med alt, hvad det nu kunne indebære i det dengang toldfrie område i Søndre Strømfjord.
Selve flyvningen forløb fuldstændig planmæssigt og adskilte sig ikke væsentligt fra så mange andre helikopterture - omend pladsen i den mellemstore Bell var noget trang sammenlignet med den store S-61 helikopter.
Bell 212 er ellers noget for sig. Det er nok den helikopter, som er bedst kendt blandt folk, som ikke interesserer sig særligt for fly og flyvning. For sagt sådan lidt forenklet var det den helikopter, som dagligt tonede frem på TV-skærmene under Vietnam-krigen i 60'erne - og den er mere eller mindre udødeliggjort i film som Dommedag Nu og Gooooood Morning Vietnaaaam.
Det vil nok være lidt for nørdet til denne blog at komme ind på hele historien bag Bell 212, som er en videreudvikling af Bell 204, som fløj første gang allerede i 1956 og var udviklet til evakueringsformål. Blot skal det med, at de første helikoptere af typen havde betegnelsen HU-1, som blev til kælenavnet Huey for den militære udgave af helikopteren. I alt var der indsat cirka 7.000 fly af typen under Vietnam-krigen.
Det, som gør helikoptertypen interessant i forhold til andre er, at modellen kun har to rotorblade - nogle enormt brede "forskallingsbrædder" som suser rundt med stor kraft og giver helikopteren der særlige, meget specielle flaprende lyd, som ikke findes på andre helikoptere med for eksempel fem rotorblade.
I det hele taget larmer en Bell 212 ganske meget - og jeg husker tydeligt i Grønland, hvordan man ofte kunne høre den lang tid, før man så den, når den flaprede rundt og ekkoede mellem fjeldene.
Air Greenland har i dag syv Bell 212, som især bliver brugt i yder-distrikterne. Faktisk var det temmelig sjældent, at vi så modellen i Nuuk, men da det er en meget kraftfuld helikopter med en slingload på 1850 kg, så vi den da nu og da i forbindelse med store anlægsprojekter.
Desværre er det aldrig blevet til andet end den ene tur tilbage i 1994 med denne legendariske helikopter.
Jeg ahr fundet et YouTube-klip, hvor man rigtigt kan nyde lyden af forskallingsbrædderne, når de flaprer rundt:


Jesper

Foto: Jesper Hansen, Air Greenland, Mara Jade Skywalker