Øv

Skuffelser i natten

Kortet viser massive nordlys over
Danmark kl. 2.30 natten til onsdag.

Der var varslet nordlys i nat. Men ved sengetid var det overskyet, så jeg gik bare i seng.

Så vågner jeg her kl. to og skal lige tjekke. Fortsat overskyet - og nordlysvarslet på nettet viser massive nordlys over Danmark helt ned til grænsen.

Man måler Nordlys på en skala fra 1 til 10 og med en styrke på 7,6 tror jeg, at det er det voldsomste, jeg nogensinde har set her i landet.

Men hvad nytter det? Skyerne er jo i vejen.

Oven i købet er der også noget, der tyder på skyet vejr på fredag, når der er solformørkelse. Øv, altså...

Camouflagekunst

Dådyrhygge

På dagens indkøbstur var jeg heldig og spottede en rudel dådyr på en skråning i udkanten af skoven. Det var rigtig dådyrhygge. Der var mindst ti dyr, som gik rundt og hyggede sig med at gnave lidt på træerne, mens andre stille og roligt lå på jorden og tyggede drøv.

Jeg observerede dyrene i over en time, uden at de lod sig forstyrre. Heldigvis havde jeg for en gangs skyld min 400 mm liggende i bilen, så jeg fik en hel stribe fotos, der stort set alle er teknisk perfekte.

Alligevel er det ikke rigtig godt. For det er stadig svært at se dyrene mellem træerne. Populært sagt er der hverken hoved eller hale på billederne på samme tid - og så betyder det altså mindre, at billederne er både skarpe og velbelyste.

Det eneste, billederne kan bruges til,er som dokumentation for dådyrets utrolige evne til at gemme sig i skoven. For man skal ærlig talt se godt efter, hvis man vil se dyrene.

Her er et lille udvalg af dagens jagtudbytte.

Ny hjemmeside

Moderne tider

Sådan ser den nyfødte ud.

Her i første halvdel af marts har jeg brugt en del tid på at søsætte en ny hjemmeside.

- Det var på tide, vil mange sikkert sige - og jeg lægger mig fladt ned og erklærer mig enig.

Min gamle hjemmeside blev lanceret i 2011 og var meget simpelt produceret i en allerede på det tidspunkt temmelig forældet HTML-editor. Det var godt nok til formålet, som dengang blandt andet var at samle alle mine opskrifter på et sted. Men siden er der jo løbet meget vand i åen, så allerede sidste år opgav jeg at holde den vedlige.

One.com, som er det firma, der er vært for hjemmesiden, indførte en ny editor, som er det program, man laver hjemmesiden i. Det nye program kunne ikke umiddelbart håndtere den gamle hjemmeside, men jeg kunne fortsat redigere den i koden. En brugelig, men ikke særlig smart løsning.

I juleferien begyndte jeg så småt at lave en ny hjemmeside. Men det tog tid at lære det nye program - og jeg skulle jo også lave et nyt design. Jeg satte udgangen af februar som deadline og gik i luften med den nye side den 27. februar. Tiden siden er gået med at lappe huller, og jeg kan nu konstatere, at jeg er ved at være i mål.

Den nye hjemmeside har et helt andet fokus end den gamle. Den er først og fremmest en her og nu-præsentation af min lille virksomhed. Hjemmesiden er et vigtigt salgsredskab på foredragsmarkedet. Jeg har derfor ikke brugt kræfter på at overføre de omfattende arkiver fra den gamle hjemmeside.Men skulle man mangle en opskrift eller lignende, ligger den gamle hjemmeside fortsat på serveren og kan nås via den nye.

Nu krydser jeg fingre for, at teknologien holder nogle år, for det er frustrerende hele tiden at skulle starte fra bunden, bare fordi udviklerne hele tiden finder på noget nyt. Jeg synes som bekendt ikke, at alt nyt er godt nyt.

Midt i en brydningstid

Foråret så sagte kommer...

Stedmoder i suppegryden...

Det er stadig lidt for tidligt at gå i gang med haven. Jorden er fortsat kold, og det fryser om natten - og så blæser påskeøsten strid og kold gennem marv og ben.

Men det kan ikke skjules, at det er forår. Det kribler i fingrene for at komme i jorden, for vi ved jo godt, at pludselig er det for sent - og så skulle alting være gjort i går.

Juledekoration.

Lørdag kunne jeg ikke holde mig længere. Græsplænen blev revet, der blev ryddet op i planteskolen - og så plantede jeg stedmoder i den store jerngryde ude ved vejen. Det er tidligt, meget tidligt - og der skal såmænd nok gå det meste af en måned, før planterne sætter ny blomster i stedet for dem, som er sat i vinterens kunstige lys i det hollandske drivhus.

Men vi har da også den ægte vare. Ved hoveddøren står to potter med hyacinter, som blev plantet kort før jul. De blomstrer nu - og har forresten gjort det længe. Og de dufter helt bestemt af forår - selv om havens øvrige hyacinter først nu er ved at sætte knop.

Opgør med myten

Aalborg vender kajakken

De to udstillere med grønlandske Maliina i midten.

Aalborg vil nu gøre op med myten om sociale problemer og druk blandt grønlændere i Danmark. Derfor har byens historiske museum torsdag åbnet en udstilling om de såkaldt usynlige grønlændere.

"De usynlige grønlændere er de grønlændere, der ikke er fremtrædende i medierne, og som ikke ses i gadebilledet, men som lever deres liv lige som alle andre", hedder det på en af udstillingens plancher.

Udstillingen åbnede torsdag eftermiddag - selvfølgelig med en kaffemik, der samlede omkring 100 deltagere især fra det grønlandske miljø i den nordjyske hovedstad.

Åbningen var lidt af en blomsterfest. Museumsinspektør Inger Bladt havde blomster til de to universitetsstuderende, Maria Juul Pedersen og Rikke Alsbjerg Hansen, der har lavet udstillingen i forbindelse med deres uddannelse.

Det grønlandske kor fra Kofoeds Skole i Aalborg
stod for underholdningen.

De to studerende fortalte lidt om det stærke grønlandske miljø, der er opstået i Aalborg, efter at byen i 1971 blev udgangspunkt for grønlandstrafikken.

- Mange grønlændere kommer hertil for at studere eller arbejde. Nogle i en årrække, andre resten af livet. Især siden årtusindskiftet er der kommet mange unge grønlandske familier til byen for at studere og for at kunne give deres børn en uddannelse, fortalte de om baggrunden - og så var der blomster til de medvirkende grønlændere: Maliina, nybagt mor og studerende, den revisoruddannede Pauline, der arbejder hos Royal Greenland som controller samt parret Jesper, psykolog og Ceci, jordemoder, der begge arbejder, men har bosat sig i Aalborg for at give deres børn en god folkeskoleuddannelse.

Udstillingen viser genstande og billeder fra grønlændernes hjem i Danmark - og på en række plancher kan man læse deres livs historie, der ofte ligger langt fra den traditionelle opfattelse af grønlændere. Maliina har for eksempel boet i USA og Ecuador, inden hun endte i Grønland, og Jesper ironiserer over, at han - modsat studie- og soldaterkammeraternes opfattelse - først prøvede at køre hundeslæde som voksen.

På trods af tilværelsen i Danmark er der dog en ting, som de medvirkende i udstillingen er enig om: Naturen i Grønland er flottere og giver flere muligheder.

Under kaffemikken var der grønlandsk underholdning. Det var det grønlandske kor fra Kofoeds Skole i Aalborg, der gav et par prøver på den grønlandske sangskat.

"Grønlandske fortællinger i Aalborg" er fin, lille og uprætentiøs udstilling, der på et splitsekund vender op og ned på danske fordomme og vaneforestillinger. Der er tale om en studieopgave - og dækningen af feltet af sikkert langt fra dækkende - men fortjener stor ros alligevel. Det er et godt initiativ, som forhåbentlig styrker dialogen i Rigsfællesskabet fremover.

Desværre kommer udstillingen ikke helt til ret. Placeringen midt i den byhistoriske samling gør det svært at finde ud af, hvor udstillingen begynder og slutter. Integration - ja, men ikke særlig pædagogisk. Men gå forbi udstillingen alligevel - bare for at støtte det gode initiativ.

Udstillingen er åben frem til den 19, april.

Dagens ord LXX

Samfundshjælper

Bang og Olufsens klassiske samfundshjælper stammer
 fra 1937 og er ofte betegnet som
  "Danmarks mest stjålne samfundshjælper."

Dagens ord er det gode, danske, lidt eufemistiske udtryk "Samfundshjælper", der jo ikke er en betegnelse på en god person, men derimod en ølåbner.

Jeg husker tydeligt udtrykket fra min barndom, hvor det krævede en pædagogisk forklaring fra mine forældre til en evigt nysgerrig drengesjæl. Men jeg mener også at have konstateret, at ordet i vore dage er temmelig sjældent brugt. Vel nok især fordi det meste øl og sodavand - i det mindste i min omgangskreds - er emballeret på dåse og slet ikke kræver en samfundshjælper.

Derfor indrømmer jeg blankt, at det var lige før, jeg rejste mig og blottede hovedet, da ordet mandag aften blev brugt i TV-programmet "Kender du typen?". Værten, Mads Steffensen, ville servere en øl, men skulle lige "lede efter en samfundshjælper...". Det var smukt og ganske uventet at høre det gode, gamle udtryk i et moderne kendis-program.

Som betegnelse for en øl-åbner stammer samfundshjælperen fra tyverne - brugt første gang på tryk i Politiken i 1929. Ordet udtrykker Storm P'sk vid og lune - og vel også lidt sarkastisk bid: Uden øl vil samfundet gå i stå - og det ophøjer øllet til det kit, der binder det danske samfund sammen i de brølende tyvere, der jo fik en brat ende med børskrakket i netop 1929.

Samfundshjælper er givetvis inspireret af organisationen "Samfundshjælpen", der var en strejkebryderorganisation i tyvernes Danmark.

Uglegylp

Musefangerens spor

Ufordøjede muserester.

Jeg har haft nogle store, fede halsbåndmus boende i haven denne vinter. Det ved jeg, for de kan flytte temmelig meget jord, når de bygger bo - og forresten har jeg da også set dem ved fuglenes foderbræt et par gange.

Stor var derfor min glæde, da jeg søndag morgen fandt uglegylp på græsplænen. For ugler er gode musefangere - og så er det da forresten sjovt, hvis vi har en ugle i nabolaget. Det er natfugle, som man kun sjældent ser, så hvis vi nu var så heldige, at der måske var en ugle, der slog sig ned på parcellen, er der en chance for at indhente det forsømte ugle-kiggeri.

Men i løbet af dagen er jeg nu kommet i lidt i tvivl, om det overhovedet er en ugle. Jeg forestiller mig, at ugler gerne vil sidde i et træ, når de gylper - og det kan jo ikke være tilfældet, når gylpen ligger midt på græsplænen.

Jeg har læst lidt på lektien, og det viser sig, at alle rovfugle i en eller anden grad gylper ufordøjede bytterester op. Så måske er det slet ikke en ugle, men bare en musvåge, der har været på besøg.

Det kan jeg forresten godt leve med. Det er også en flot fugl - og som Deng Xiaoping sagde, da han indførte kapitalismen i Kina: "Det er ligegyldigt, hvilken farve katten har - bare den fanger mus".

Historiens vingesus

De higer og søger...

Skarpsalling-karret.

Lørdag var jeg i København. Desværre er der lidt langt mellem flyforbindelserne til Aalborg lørdag eftermiddag og aften, så jeg fik et par timer til overs, inden jeg skulle hjem.

Jeg benyttede lejligheden til et besøg på Nationalmuseet. Den slags er dybest set en borgerpligt her i landet, men jeg har kun svage erindringer om et besøg på stedet i min barndom.

Så jeg kastede mig over oldtidssamlingen med krum hals - lige fra den sidste istid over Ertebølle og frem til Skarpsalling-karret, som vi jo alle kender fra 50-kroner-sedlerne. Karret er også logo for VestHimmerlands Gymnasium, hvor jeg for knap 37 år siden erhvervede min studenterhue, så det var lidt af et must for mig at se.

Solvognen.

Det blev naturligvis også til et kig på Solvognen. Her blev jeg overrasket over størrelsen. Den er cirka en halv meter lang - og her har jeg altid forestillet mig en flere meter lang figur. Det er da godt, at man stadig kan lære noget.

Forresten blev jeg også noget overrasket over størrelsen på Gundestrup-karret eller kedlen, som det også betegnes. For det er stort. Mega-stort vil unge mennesker sikkert sige. I hvert fald meget større end jeg havde forestillet mig.

Gundestrup-kedlen.

Hvis læseren kan holde på en hemmelighed, indrømmer jeg gerne, at jeg havde forventet mig mig noget i størrelse med Skarpsallingkarret, men det er jo en kæmpe suppegryde med en diameter på næsten en meter. Og så i sølv. Der har været noget at pudse på for de gamle kæmper...

Guldhornene nåede jeg desværre ikke. Den sidste del af tiden på museet, brugte jeg på salen med fund fra Nordboruinerne i Sydgrønland. Det var forberedelse til sommerens togt til Igaliko.

Men Nationalmuseet er et spændende sted - så der skal jeg bestemt ind igen, når der bliver tid og lejlighed.

Jeg havde desværre ikke kamera med, så læserne må nøjes med nogle elendige mobilfotos.

Ridder af Sct. Georg

Det ultimative duelighedstegn

Her ses bloggeren med sværd i hånd
 sammen med distriktsledelsen i Aalborg.

Så er jeg sørme også blevet Ridder. Ikke af Dannebrog, beklager, men i Sct. Georgs Gilderne.

Nu kan man ikke rigtig betegne det som en æresbevisning på samme måde som Ridderkorset, men snarere som det ultimative og sidste duelighedstegn i et halvlangt liv som spejder. Med værdigheden følger kun pligter - ingen privilegier. Og forresten bærer man ingen synlige tegn på Ridderværdigheden. Det kan man alt i alt så glæde sig over, for ordener hænger man som bekendt på idioter...

For fuldstændighedens skyld skal det lige med, at jeg aldrig har været særlig opsat på at blive Ridder - dertil er jeg nok lidt for meget en handlingens mand - og de 23 år, der er gået, siden jeg blev optaget i Sct. Georgs Gilderne tangerer i hvert fald alle rekorder i den henseende...

Alligevel foregik Ridderoptagelsen under megen højtidelighed i kælderen under Aalborg Kloster, hvor jeg aflagde Ridderløftet og modtog et sværdslag på skulderen til gengæld. Og når man er vild med ceremonier, som jeg altså er, er det en belønning i sig selv.

Det clev en dejlig aften, hvor jeg for en gangs skyld fik lov til at være i centrum - og den slags bør nydes. Tak for alle talerne og en tak til de øvrige Riddere i Aalborg for et vel gennemført arrangement.

Ingen nyhed

Foråret kan ikke holdes hemmeligt

Det vælter op af jorden...

Det er jo ikke nogen nyhed, at foråret er kommet tidligt i år - og når det nu ikke er en nyhed, er der sådan set heller ikke nogen grund til ar skrive om det.

Men dels er jeg glad for alle forårsblomsterne i haven, dels vil jeg lige gøre opmærksom på, at havens på nuværende tidspunkt er hel måned foran i forhold til 2013.

Gammeldags gul krokus er bare så flot.

Den 5. april 2013 bragte jeg nemlig et foto, der stort set er identisk med dagens foto. Men vinteren 2013 var som bekendt også både lang og hård.

Nu varer det ikke længe, før vi skal i gang med havearbejdet. Men for alle eventualiteters skyld tror jeg nu nok, at vi lige venter en uges tid eller to...