Hvad er det?

Så er den gal igen! Endnu en gang er der dukket en vækst op i min have, som jeg ikke ved, hvad er.
Og da jeg tidligere med stor succes har bedt bloggens læsere om hjælp, tyr jeg endnu en gang til dette billige trick.
Der er tale om en løgvækst, som er dukket op i haven på husets nordside. Den trives tilsyneladende godt i et vildnis, hvor bunddækket overvejende består af blå klokkehyacinther, liljenkonvaller, skovjordbær og så selvfølgelig de allestedsnærværende skvalderkål.
Har du et bud på, hvad dette er for en plante, er du velkommen til at sende mig en mail - eller skrive i kommentarfeltet. Alle forslag modtages med tak.

Jesper

Den dømte eskadrille

Den 13.august 1940 var en rigtig træls dag for det engelske flyvevåben. En eskadrille på 12 Blenheim var sendt til Nordjylland for at bombe Aalborg Lufthavn, som tyskerne kaldte Fliegerhorst Aalborg West. Et af flyene vendte om på grund af motorproblemer, mens resten af eskadrillen blev skudt ned over Nordjylland.
Det var temaet for en lidt alternativ skovtur, som naturvejlederen i Tranum Klitplantage, Søren O. Sørensen, havde taget initiativ til tirsdag aften.
To af flyene faldt nemlig ned i den daværende mose, som i dag huser klitplantagen. På turen fortalte naturvejlederen om englændernes håbløse bombetogt og viste i øvrigt rundt i nogen af de tyske skyttegrave, som området også er rig på - for de store øde områder ved Tranum var også en del af tyskernes vestvold, der skulle forhindre en allieret invasion på det europæiske fastland. Som bekendt endte det med at ske i Normandiet - og der har såmænd nok været et par tyskere eller tre, som har prist sig lykkelige for at ligge i en skyttegrav i en nordjysk mose frem for Normandiets krigshelvede.
Turen havde samlet en god snes deltagere - og var ganske spændende, fordi flere af deltagerne faktisk havde overværet luftslaget over Nordjylland dengang i 1940.
Udover krigsminderne var den gode naturvejleder selvfølgelig god for historier fra naturen - og han viste blandt andet femradet ulvefod frem - en plante, der kun findes sporadisk i Danmark. Sjovt nok kender vi den fra Grønland, men her hedder den ikke ulvefod, men derimod ravneklo - og det navn afspejler vel i en vis grad forskellen på den danske og den grønlandske fauna - selv om det er flora.
Naturvejleder Søren O. Sørensen arrangerer i løbet af sommeren en del ture i Tranum Klitplantage. Turene kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Jesper

Håndarbejdets fremme

Det er almindeligt kendt, at grejtasker til fotoudstyr er uanstændigt dyre. Forhandlerne og producenterne udnytter behændigt, at de fleste fotoentusiaster gerne vil passe godt på det temmeligt dyre udstyr - og ud fra en filosofi om at kun det bedste er godt nok, lykkes det så at sælge en dyr fototaske oven i al udstyret.
Da jeg har en temmelig minimalistisk holdning til foto, har jeg imidlertid gennem lang tid klaret mig med en lille taske, som kan rumme kameraet, en blitz og måske en enkelt ekstraoptik samt lidt småting som batterier.
Men det er jo ikke det samme, som at jeg ikke har behovet for en større taske, som kan rumme andenkameraet, andenblitzen og lidt flere optikker samt stativ og lignende. Men jeg kan altså ikke få mig til at betale langt over 1000 kroner for en professionel taske, så jeg besluttede mig for at lave en selv.
Jeg har brugt en billig computertaske som udgangspunkt. En rygsæk med stive vægge, som kan erhverves på tilbud for under 200 kroner. Så har jeg købt lidt hårdt skumgummi i samme størrelse, to plader a 20 mm og en på 50 mm tykkelse. Det løb op i 36 kroner. I den tykke plade har jeg skåret huller til de ting, som skal ligge i tasken - en anelse mindre så apparaterne ligger fast og limet den fast til den ene af de tynde plader. Det har jeg så monteret i rygsækkens bund, mens den anden tynde plade er anbragt i rygsækkens "låg".
Alt det er sådan set nemt nok, og det gjorde jeg for lang tiden - men jeg manglede lige det sidste: et par stropper til stativerne uden på rygsækken. Men i mandagens solskin var det lige en tjans, som kunne klares, mens jeg slikkede lidt sol på terrassen. Det var lige før, jeg gav op - for jeg havde helt glemt, hvor hårdt det kan være at sy i læder. Men jeg bed tænderne sammen - og nu er tasken endelig fiks og færdig. Klar til brug, og det allerbedste - den har kostet under 300 kroner - også selv om jeg har flottet mig og ofret et par karabinhager til stropperne.

Jesper

(M)andfolkesnak...

Ulvedybet er en næsten uudtømmelig kilde til store naturoplevelser. Især her i trækperioden, hvor området byder på en mangfoldighed af fugle, som rækker langt ud over dagligdagens gråspurve og gråænder.
I dag lykkedes det mig blandt andet - faktisk i første forsøg - at tage dette flotte billede af en pibeand, der er en ekstrem sjælden ynglefugl i Danmark, men passerer landet netop i trækperioden.
Det lykkedes mig også i dagens fine solskin at komme tæt på krikænderne, som der er en del af i området - og som har deres faste plads netop neden for udkigstårnet ved Ulvedybet.
Det blev også til dette billede af en rigtig gang mandfolkesnak blandt andrikkerne, hvor hr. Pibeand helt klart føler sig gået for nær af hr. Krikand. Sjovt - giver faktisk associationer til en vis tegneserie med en kolerisk and i hovedrollen. Bemærk i øvrigt forskellen i størrelse mellem de to andearter.
Dagens tillægsgevinst er dette billede af en rødben - en pudsig fætter på røde stylter, som er ret almindelig ved kysterne. Det er en gammel kending, som vi boede nabo til i Straumsbukta og lærte at kende som et galsindet apparat, der bestemt ikke lader mennesker komme sig for nær.
Ellers har weekenden budt på en vis ophidselse blandt de ornitologer, som går meget op i observationer og det at få en bestemt fugleart i "bogen", da der skulle være set en hvidbrystet præstekrave i området. Jeg kunne forstå på disse mænd med deres store kikkerter, at det ikke er normalt, da den fugl ellers kun findes i Vadehavet. Jeg så nu ikke noget til den - og det kan jeg godt leve med. For mig er det mere de gode fotos, der tæller!

Jesper

Jord under neglene

Den forløbne uge har budt på godt havevejr - og der er rigtig kommet gang i skabs-entreprenøren.
Da vi sidste år anlagde det fremskudte dige, ødelagde vi diget ind til den store nabo mod øst, bondegården, og jeg har blandt andet brugt tiden på at retablere området - nu i ny og forbedret udgave. Oprindeligt var der et stendige bygget op af gamle murbrokker med mere - men jeg har nu renset området og ikke mindst fritlagt det bøgetræ, som udgør hjørnet af parcellen. Desuden har jeg beklædt diget i den side med græstørv og plantet en række blandet røn og rød-el over mod gården, så vi forhåbentlig kan få skærmet lidt af mod sandflugten, når det blæser fra øst. Der er forresten også blevet plads til en lille trappe, så vi nemt og hurtigt kan skyde genvej over diget - når vi en gang i mellem lige skal have lidt nabosnak.
På værkstedet har jeg haft travlt med hjemmesløjden og har lavet en transportabel drivbænk. Med den håber jeg, at jeg kan forcere gulerodsproduktionen, så vi i år får gulerødderne noget tidligere end sidste år - og de første fire rækker er allerede sået. Drivbænken måler 1 m x 1,60 m og dækker således tre kvadratmeter. Når den har hjulpet det første hold gulerødder i vej, kan den nemt flyttes - og være fødselshjælper for endnu et hold gulerødder.
Forresten er jeg allerede godt i gang med ærteproduktionen. Da jeg for en måneds tid siden spredte møg i urtehaven, fandt jeg en del ærtespirer i jorden. Dem plantede jeg under et stykke plastik - og sandelig om de ikke allerede er godt i gang med at skyde i vejret.
Ugen har også budt på masser af liv i haven. Ukrudtet og ikke mindst skvalderkålen gror, som gjaldt det livet - og det gør det vel også. Men med lidt roundup og ikke mindst håndkraft kæmper jeg nu min kamp for at holde det nede.
Fuglene viser stor interesse for redekasserne. I bøgetræet er der med sikkerhed flyttet et musvit-par ind - og det ser ud til, at to af lejlighederne i det nye stære-højhus allerede er lejet ud.
Ugen vil også blive husket som ugen, hvor de første tulipaner og hyacinterne sprang ud. Tulipanerne er som altid smukke - og hyacinterne indhylder haven i den mest fortryllende duft. en ganske god ting, da vi jo også er lige midt i gyllesæsonen.

Jesper

Pastis

Pastis er for fransk-mændene, hvad gin og tonic er for engelsk-mændene. Det er drinken, der nydes som aperitif, som bydes uventede gæster, som drikkes for sjov og for hyggens skyld. Kort sagt drinken, som der altid er en god anledning til - men skál det være helt rigtigt, skal den nydes ved et cafebord under en parasol i Provence, mens man venter på sin tur på petanque-banen.
Der er ikke så forfærdelig mange regler, når det gælder pastis. Det drejer sig om pastis, vand og måske, måske ikke isterninger. Sådan rent gennemsnitlig nyder de fleste pastis som en del pastis til to til fire dele iskoldt vand uden is - men ellers kan man jo blande det, som man har lyst. Bare man ikke blander det med rød sodavand, som det var moderne i min ungdom!
Opfindelsen af pastis tilskrives normalt Paul Richard, som introducerede en anisholdig spiritus i 1932 som erstatning for franskmændenes elskede absinth, der var blevet forbudt 17 år tidligere. Det blev starten til et af verdens største firmaer inden for spiritus - Pernod Ricard - som omsætter for mere end 50 mia. kr., har 17.000 ansatte og markedsfører kendte mærker som Absolute Vodka, Chivas Regal, Havana Club og selvfølgelig Pernod og Ricard samt ikke mindst De Danske Spritfabrikker og Rød Aalborg.
Pastis tilhører en familie af opaliserende spiritus-sorter. Det betyder, at de ved tilsætning af vand bliver mælkeagtige og ugennemsigtige. For pastis vedkommende skyldes dette fænomen indholdet af anisolie, som er opløselig i spiritusopløsninger på 30 procent og derover. Ved tilsætning af vand falder alkoholprocenter til under 30, hvorved anisolien krystalliserer og giver pastissen det blakkede udseende.
Her i huset er Pernod det foretrukne mærke, men da jeg altid foretrækker at have noget at vælge imellem, har jeg normalt også Lisette, som er en discount-pastis, som her i landet markedsføres af Aldi. Da pastis er et udpræget industriprodukt, er der ikke den store forskel på den dyre mærkevare og discount-varen rent smagsmæssigt - men Pernod opaliserer helt klart med en flottere farve. Sammenlign det øverste billede, hvor der Lisette i glasset med foto nummer to, hvor det er Pernod, som er i glasset.
Pastis blev fremstillet som en erstatning for Absinth, der blev forbudt i Frankrig i 1915 - ikke som følge af at man kunne blive blind af drikken, som myten ellers siger, men på grund af nervegiften thujon, der findes i Absinths hovedingrediens malurt. Ved voldsomt misbrug kan thujon medføre sindsyge - og det skete åbenbart i nogle tilfælde i Paris kunstneriske bohememiljøer i begyndelsen af forrige århundrede.
Det franske forbud mod Absinth er af EU betragtet som en teknisk handelshindring, og drikken kan nu nydes i hjemlandet igen - dog skal den markedsføres som en bitter og ikke som en likør, hvad den ellers teknisk set er som følge af tilsætning af sukker.
Men ellers er pastis en god erstatning - dejlig forfriskende og skabt til godt humør. A Votre santé!

Jesper

Respekt, mand!

Hvis der ellers er noget, der hedder street respect eller street credibility blandt godsejere, så må en af topscorerne være ejeren af Aakær Gods ved Horsens, der har denne smarte, lille chopper, så han kan holde øje med godsets jorder - sådan lidt fra oven.
Respekten kommer i hus, når man skal mødes med kollegerne - og det var lige nøjagtig, hvad der skete i dag, hvor godsejer Johan Koed-Jørgensen var på besøg på Oxholm. Ind i helo'en og så afsted - uden at skulle tænke på, om det nu er smartest at bruge tunnellen eller broen over Limfjorden.
I en helikopter skal man heller ikke tænke på parkeringsskiver og lignende, for jeg mødte helikopteren i dag pænt parkeret på marken ved siden af smedien ved Oxholm. Her sad piloten - en flink fyr - og ventede, mens chefen var til møde.
Helikopteren er af typen R44 Raven I, som er en af de mest populære helikoptere til privat brug. Prisen ligger i omegnen af to en halv million, hvilket jo ikke er så forfærdelig meget mere end godsejernes foretrukne Range Rover 5.0 V8 - men dertil kommer selvfølgelig løn til piloten og vedligeholdelse, og flymekanikere er bestemt ikke verdens billigste mekanikere, skulle jeg hilse at sige. Nu indgår fly ofte i sindrige finansielle konstruktioner - og i følge Danish Civil Aircraft Register er OY-HKP indkøbt som ny i 2008 og tilhører et foretagende kaldet Vorbasse Autoophug.
Godsejer Johan Koed-Jørgensen er forresten ikke ukendt med de lokale forhold her på Øland. I sin tid grundlagde han godset Øland-Attrup, som dog blev solgt, da han overtog Aakær i 1993. Øland-Attrup Gods med sine 425 ha er fornylig blevet solgt igen og ejes nu af det nærliggende Klausholm Gods.
Udover at drive landbrug har den 68-årige Johan Koed-Jørgensen blandt andet været med til at etablere Skørping Privathospital - og han opnåede næsten fast plads i ugebladenes sladderspalter som formand for bestyrelsen på godset Gisselfeld - en omtale som den driftige godsejer sikkert helst havde været foruden.

Jesper

Aftenpromenade på dæmningen

Så er skestorken kommet til Ulvedybet. Det kunne jeg ved selvsyn konstatere, da jeg benyttede mandagens fine vejr til en rigtig aften-promenade på Ølands-dæmningen.
Skestorken er en forholdsvis sjælden fugl i den danske fauna, men har et af sine ynglesteder netop i Ulvedybet, hvor vi ser den hver sommer. Den er ganske sjov at se på, når den med det lange, skeformede næb helt systematisk gennemsøger vandet meter for meter. Der er cirka 60 ynglepar i landet.
Aften-promenaden bød også på denne her. Jeg er ikke lige måge- og terneekspert og kan ikke altid lige bestemme arterne. Jeg tror, at det er hættemåge, men det kunne nu også godt ligne en fjordterne.
Hver aften tiltrækker Ulvedybets stille vand masser af fugle, som bruger stedet til overnatning. Blandt andet fangede jeg et par eksemplarer af andeverdenens huleboer, gravanden - der i virkeligheden snarere er en gåseart - på vej i seng.
Men der er selvfølgelig også masser af rigtige ænder i Ulvedybet. Her er blandt andet et krikandepar, der snadrer rundt i det lave vand, netop som solen rødmer og går ned.
Ulvedybet og Ølands-dæmningen er en spændende nabo, som giver mange oplevelser, når man sådan bare lige kan smutte ned og kigge en gang i mellem.

Jesper

Toppet skallesluger

Toppet skallesluger er simpelthen fugleverdenens svar på en gang trediegrads tømmermænd med dens blodsprængte øjne og morgenhår. "I sommerdragt er hannen af den toppede skallesluger en ret særpræget fugl med sit metal-grønne hoved, de strittende nakkefjer og røde øjne", hedder det da også lakonisk på DOF's absolut ikke særligt humoristiske hjemmeside.
En ret særpræget fugl? Ja, det må man bestemt give de gode ornitologer ret i.
Men ellers kan DOF oplyse, at toppet skallesluger er en forholdsvis almindelig fugl langs de danske kyster. Bestanden tæller formentlig op imod 3.000 ynglende par, der lægger æg så sent som i juni.
Navnet skallesluger har arten fået for sin forkærlighed for såkaldt skidtfisk, heriblandt skaller, hundestejler og ålekvabber. På norsk hedder toppet skallesluger siland, mens dens fætter stor skallesluger hedder laksand - et navn, der hinsides fakta har gjort arten forhadt blandt norske fiskere.
Så uretfærdig kan verden være - og det er vel heller ikke særlig retfærdigt, men snarere udtryk for en freudiansk fortalelse, når jeg henfører toppet skalleslugers udseende til en gang tømmermænd!

Jesper

Påskelilje

Lørdagens sol og varme fik sat rigtigt gang i påskeliljerne - endnu en af de sikre forårsbebudere.
De har stået med svulmende knopper i flere dage, men blæst, regn og kulde har fornuftigvis fået dem til at vente med at springe ud.
Når jeg ser en påskelilje, kommer jeg altid til at tænke på en af de sange, som var et fast indslag i engelsk-undervisningen i mine unge dage: I like the flowers, I love the daffodils o.s.v. Sangen kan synges som kanon, og er vistnok meget populær ved lejrbålene hos spejderne i de engelsktalende lande. Men ellers er budskabet ligetil - og jeg formoder, at det var årsagen til dens store popularitet dengang i begyndelsen af 70'erne - få år efter flower-power-revolutionen.

Jesper