Fiskerinoteringen

Efter en periode med regn, tåge og blæst skiftede vejret mandag til det, vi forbinder bedst med Straumsbukta. Total vindstille og solskin fra en skyfri himmel. Fjorden lå dovent med en spejlblank overflade.
Så det var tid til en sejltur. Og som altid når vi er på fjorden, skal der også fiskes. Det var nu ikke fordi fiskene var specielt bidelystne, men Dina tog en flot torsk på tre et halvt kilo i hendes sædvanlige overlegne stil, som jeg har det meget svært med. Jeg kan ikke rigtig beskrive det uden at virke fornærmende, men et godt og passende ord for hendes fiskestil er vel nærmest ukoncentreret. Men det giver som regel en enkelt fisk eller to i anseelig størrelse, som hun her viser frem. Selv måtte jeg nøjes med en lille torsk og så et par hyser, som de hedder på norsk. På dansk kalder vi dem kuller, og det engelske ord er såmænd haddock - ligesom kaptajnen splitte mine bramsejl i Tintin. Det er en lille, men i øvrigt ganske velsmagende torskefisk. Den ligner sej, men er letgenkendelig på en sort plet bag gællerne.
Sidst jeg fangede kuller var i 2000 i Vestfjorden ved Lofoten, men der er åbenbart mange af dem her i øjeblikket. Tirsdag var dagens ret hos slagteren i Ejde i hvert fald hysegryde. Og det var slut på dagens fiskerinotering.

Ha' det
Jesper

Nye poteter

Forleden så jeg "Smagen af Danmark" med Claus Meyer. Den mand har virkelig problemer med mundvandet, når han taler om mad. Det sås tydeligt, da han serverede nye kartofler i programmet. Men jeg vil tilgive ham. Nye kartofler er virkelig en kulinarisk delikatesse af de helt, helt store...
Kartoffelplanterne i haven begyndte at blomstre for en uges tid siden. Det er jo et godt signal om, at der er ved at være nye kartofler i jorden.
Her til aften skulle det så være - årets kartoffelpremiere. Med spænding satte jeg spaden i jorden og lettede den første plante. I antal var høsten ikke imponerende, men kartofler, det var der, og de var både pæne og store.
Jeg gravede to forskellige steder i kartoffelrækkerne, og som det ses, fik jeg både nogle normale hvide kartofler - og så en speciel norsk sort, som har blåt skind. Men bortset fra farven, så er de altså helt normale.
Og som de nye kartofler dog smagte. Serveret med nyfanget sejfilet og friskhakket persille. Det var rigtig sommermad. Fås simpelthen ikke bedre.
For Dina var det en helt ny oplevelse. Hun har aldrig smagt friskopgravede kartofler før - og hun fortalte, at hun aldrig helt havde forstået, hvorfor danskerne i Grønland altid snakkede så meget og så drømmende om nye kartofler. Sådan må det nødvendigvis være i et land, hvor kartoflerne er tre uger undervejs med skib fra et fjernt, fjernt land. Men nu er hun med i fanklubben.
Jeg vil bare nøjes med at tilføje et højlydt Meyersk: Uuhm, mums...!

Ha' det
Jesper

Støt står den danske sømand

Søndagen har været præget af pænt vejr og absolut vindstille. Altså lige præcis en god dag til en god lang sejltur rundt i bugten.
Vi tog hjemmefra ved halvsyv-tiden. Vejrudsigten var lovende og vejret var godt, så der var sådan set ingen grund til betænkeligheder.
Vi sejlede til grunden syd for Rya, hvor vi plejer at fiske. Vi fangede tre rødfisk, fem torsk og et større antal sej, hvor en af dem - og det var selvfølgelig Dina, der fangede netop den - fortjente betegnelsen storsej. Det er netop den store forekomst af storsej, der gør Straumsfjorden til et attraktivt fiskevand. Baljen var fyldt i løbet af et par timer, men vejret var simpelthen alt for godt til at sejle hjem i.
Så vi drev lidt rundt i bugten og hyggede os med madpakken og den medbragte kaffe - og var først i land igen ved totiden. Godt trætte, men også mætte af en rigtig god dag til søs.
Eneste problem var, at fjorden er temmelig befærdet af coastere og krydstogtskibe, så på trods af det spejlblanke vand fik vi os et par ordentlige vippeture. Men i det vejr er det jo ingen kunst at leve op til Danmarks stolte traditioner som søfartsnation! En god dag som jeg tror, vi længe vil snakke om.

Ha' det
Jesper

Under vandet

Dina er ramt af en ubændig trang til at gøre rent i disse dage. Så hvad andet kan en mand gøre end at skynde sig ud af huset og udforske faunaen under vandet med noget passende fiskegrej?
Vejret var fint, og Leif-Inge er blevet færdig med slisken ved nausten, så jeg besluttede mig for at tage jollen for at pilke torsk ovre ved Rya - den lille ø, der ligger som en prop i Straumsfjorden og skaber de helt specielle strømforhold, der er her.
Det blev en herlig formiddag i strålende sol og dejlige dovne bølger. Første forsøg gav dagens største fisk - en torsk på fire kilo. Herudover blev til yderligere tre torsk og tre sej. Desuden fodrede jeg mågerne med et par småtorsk, og en rødfisk, som gled af krogen. Jeg havde ikke opdaget den - jeg fiskede på cirka 80 meter vand, men mågerne gjorde mig opmærksom på den, da de begyndte at slås om denne dybtvands-delikatesse.
Lidt over middag trak sorte skyer op over himlen og jeg sejlede hjem - en god dag rigere.

Ha' det