Jernspurv og rødkælk

Vinterfugle

Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget.

Sådan tænkte jeg onsdag formiddag. Jeg får ikke fotograferet så mange fugle, som jeg egentlig gerne ville, men onsdag tog den lokale rødkælk så sagen i egen hånd og aflagde besøg på kontoret, mens jeg luftede lidt ud og hentede en ny kop kaffe.

Den blev lidt skræmt og baskede rundt, men satte sig et kort sekund på skærmen, hvor jeg så kunne lave et lynskud med det kamera, jeg nu lige kunne finde - og uden at indstille lys med mere. Men billedet er da brugbart.

Mens rødkælken sad på skærmen, afleverede den også en lille klat som souvenir. Det blev så anledning til en længe tiltrængt rengøring af skærmen.

Rødkælke er ikke så dumme endda, så lige så snart jeg åbnede altandøren helt op, forsvandt den ud igen i alt det hvide.

Onsdag fik jeg også et enkelt foto af en jernspurv neden for foderbrættet. Heller ikke her er kvaliteten i orden, for det er taget gennem et beskidt køkkenvindue. Men det er altså ikke lige vejr til at vaske vinduer lige i øjeblikket.

Jernspurven er ret almindelig ved foderbrætterne om vinteren. De er insektædere og har det svært, når kulden sætter ind. De fleste af dem, vi ser her om vinteren, er fugle på træk fra Nordskandinavien, men den yngler altså også i Danmark om sommeren.