Gang i den
Jeg fortsætter lidt i snesporet. For der har været gang i den hele weekenden. Søndag formiddag havde det sneet næsten uafbrudt i 36 timer - vel at mærke rigtig frostsne, og uden at det blæser og fyger. Så sneen ligger knæhøjt over alt.Det er ret sjældent, at vi oplever voldsomt snefald her på Øland. Fronterne ligger som regel altid ude vestover eller omkring Aalborg - og vi går fri. Men denne gang har vi ligget lige midt i smørhullet.Det er faktisk temmelig specielt. Selv om jeg har boet sammenlagt 18 år i Grønland og Nordnorge har jeg kun oplevet weekendens vejrtype ganske få gange. For som regel - også i Arktis - bliver sne altid fulgt af blæst og varmfronter, så det ender i et himmelbetændt rendfog.Jeg har selvfølgelig brugt en god del af dagen i bilen - og helt mistet grebet om snekørsel har jeg ikke. Et kort sekund smuttede forhjulene, da jeg skulle sætte i gang. Så var det i bakgear, en halv meter tilbage og så fuld klem fremad. Sådan skal det gøres.Da jeg var ved bageren i morges, var der flere kunder, der brokkede sig over manglende snerydning og saltning. Her siger jeg bare "dumme danskere". Det er altså meget nemmere at køre i fastkørt sne end på en saltsmattet vej, så vi skal være taknemmelige for, at sneen får lov at ligge på vejene.Jeg har haft to opgaver i dag - et motionsløb ved Øland Golfklub. Golfspillerne kæmpede deres modige kamp for at holde parkeringspladsen fri, men de hyggede sig da også - og så var jeg forbi kælkebakken i Jægerum Søpark, hvor børnene havde en fest. Normalt siger man, at julen er børnenes fest, men en skolefri søndag med sne er altså også børnenes fest.
New running shoes
4 timer siden







