Højt belagt dansk køkkenkunst

Smørrebrød

Fredag aften gav Øland Sildelaug den gas med en af de helt store perler i det danske køkken - smørrebrød.

Det blev til en sand tour de force i klassikerne - med lidt fri leg efter evne i pyntekunsten. Men det meste lavet helt fra bunden af friske råvarer.

Den gik rent hjem blandt de muntre køkkensvende - og da hele herligheden også skulle spises, var det næsten ikke til at rokke med ørerne, da turen gik hjemover. Men stemningen var høj, for smørrebrød fortjener også godt med øl og brændevin - og kældermesteren kunne glæde sig over, at lageret af datoudløbne øl blev tømt.

Vi lagde roligt ud med en sildemad - sådan som det kan forventes i et sildelaug. Godt pyntet med hjemmelavet karrysalat efter en opskrift, som skriverkarlen har arvet fra sin mor. Vi har desværre ikke flere julesild tilbage, så det var købesild fra Netto - men af bedste kvalitet og absolut godkendt.

Så stod den på et stykke med fiskefileter fra Thorupstrand. Fiskefileterne er ikke store i øjeblikket, men så kan man bare tage to - i bedste sildelaugs-tradition vendt i rugmel og uden den voldsomme panering, der ofte bruges på kroer og i frysediske. Simpelthen den rene ægte vare og med hjemmerørt remoulade, der måske kunne have klaret lidt gurkemeje for farvens skyld - men smagen var i top.

Herefter var der løvemad - tatar - på programmet. Det er jo en favorit blandt mænd, men sjovt nok kom det frem, at Steen aldrig havde smagt den slags før. Han prikkede lidt i det flotte stykke smørrebrød med en æggeblomme på toppen, men han blev overbevist om kvaliteten i denne klassiker, som man ikke kan få for meget af - uanset at veganerne nok rynker på næsen. Helt ærligt - hvis man er veganer, kan man da bare røre tataren med lidt sennep, hakket løg, esdragon og persille, så det bliver til vegetatar.

Så fulgte et beskedent stykke med den gode håndværks-rullepølse fra Brøndum Mad i Skovsgård. Pyntet med hjemmelavet italiensk salat - selv mayonnaisen var hjemmerørt. Det er ikke så svært at lave, men smager tusinde gange bedre end en færdig gang italiensk salat fra Gråsten eller med K på.

På toppen af det hele fik vi gammelost - behørigt stænket med rom. Det giver muligvis urolig søvn og kan også lugte fælt under tilberedningen, men det er et sikkert punktum på en aften i smørrebrødets tegn.

Giftblanderen trakterede denne aften med en sød sag, hvor laugsbrødrene havde lidt svært ved at gætte ingredienserne. Den havde trukket et halvt år på blå druer fra giftblanderens udestue - og det gav så anledning til en drøftelse af, om sildeganerne måske mangler lidt finesse - for enhver vinkender burde vel have gættet både proveniens, druesort og årgang.

I øvrigt er det værd at notere, at Øland Sildelaug på denne glorværdige aften noterede en sjælden fremmødeprocent på 100. Det er også en skål værd.