Bang og Olufsen
I dag er det 100 år siden, at Bang og Olufsen blev grundlagt.
Jeg har været med i over halvdelen af årene, siden jeg i 1972 købte en Beocord 1600 spolebåndoptager og to Beovox 2700 højttalere for konfirmationspengene. Det blev til et livslangt kærlighedsforhold til den danske radiofabrik.
Det må nødvendigvis blive livslangt, for Bang og Olufsen laver kram, der holder i mange år - og som oven i købet kan repareres, hvis det går galt. Det er der ikke mange i branchen, som kan prale af.
På mit kontor har jeg et Beosystem 3500 med to Beovox RL45 højttalere. Det anlæg har dæleme lagt lyd til mange fester. Jeg købte det i 1993 billigt - det vil sige momsfrit - da jeg skulle flytte til Grønland. Og det har fulgt mig siden - uden reparationer.
Det gjaldt også mit første farvefjernsyn, et Beovision M20, som jeg impulskøbte i dyre domme om formiddagen den 1. marts 1986 for at se de ekstra TV-aviser, fordi Oluf Palme blev skudt den foregående aften. Også det fjernsyn tjente mig i adskillige år uden reparationer og blev kun skrottet, fordi digital-TV, fladskærm og bredformat blev standard.
I stuen står der et temmelig stort og dyrt anlæg - hjemmebiografen med surround, stereo-musik og gammeldags DVD-spiller, men det kan jeg ikke vise billeder af, fordi jeg er ved at male. Og i øvrigt står der også Bang og Olufsen i spisestuen og på gæsteværelset.
Alt grejet har det til fælles, at det kan betjenes med den samme fjernbetjening - en Beo4. Det er genialt - intet mindre.
Min stolthed er nok den Beogram 3000, der står i stuens anlæg, og som jeg reddede fra at blive skrottet i 1997. Dengang var LP'er ikke i så høj kurs, så den var gratis, men jeg fik den godt slidte tangential-grammofon restaureret med ny pickup, software og drivrem - og den bruger jeg fortsat. Den gammeldags anologe lyd er simpelthen rarere at lytte til, når der skal spilles højt. På grund af lydkvaliteten holder jeg også fast i fastnettelefonerne - Beocom 6000, som jeg har fire af - selvfølgelig.
Kritikere mener, at Bang og Olufsen bare er design. Det er måske rigtigt, men jeg er ligeglad. Jeg bliver i godt humør af godt design - og får bare hovedpine af skoddesign. Det er også derfor, at jeg aldrig kommer til at køre Tesla.
Jeg kipper med flaget i dagens anledning. Den fabrik kan vi godt tillade os at være stolte af her i lille Dannevang.
Læs også min gamle fortælling om
Danmarks mest stjålne ølåbner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar