Som i gamle dage
Det var ikke vejr at jage en hund ud. Selv om solen skinnede fra en skyfri himmel, blæste en isnende kold østenvind over Han Herred.Men der var ikke noget at gøre. Nogen skal jo gøre det hårde arbejde, så lokalreporteren iførte sig parca, pen og papir og drog til Store Møgdag i Sønder Økse.Det var en flok temmelig modne mænd - makrøve - fra Han Herred Traktorlaug, der morede sig med at sprede møg på markerne som i gamle dage. Komøget fra møngen var udskiftet med hestemøg og noget gammelt halm, så det lugtede slet ikke af den gylle, som ellers nok kan hænge i nabolaget i vore dage, når markerne skal forårsgødes.Det var i det hele taget en hyggelig dag, hvor makrøvene fra traktorlauget havde taget familien med - og så hyggede man sig ellers med både gamle traktorer, lige så gamle møgspredere, rundstykker, pølser, kaffe og måske en enkelt Slotsøl.På trods af vinden hyggede jeg også. For det var lidt ligesom barndommen på Vestervang i Farsø, hvor vi havde Alfreds Sørensens mødding som nærmeste nabo til spisestuen - og hvor jeg som en anden Joakim von And tjente min første 25 øre ved at makke lidt hos genboen - smeden. For en makrøv - det er jeg også.For resten handlede det ikke bare om møg, så jeg fik også et par fine børneportrætter. For Store Møgdag var for hele familien - også børnene. Historien om Store Møgdag kan nu læses her.
Interval training
6 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar