Nye vinde i grønlandsk politik

Valggyser og sneskred

Journalister og politiske kommentatorer på DR og TV2 gentog dagen lang gang på gang, at tirsdagens valg til det grønlandske parlament – Inatsisartut – var det vigtigste grønlandske valg nogen sinde. Det var historisk, mente de.

Valget endte også med at blive historisk – men på en helt anden måde end de danske journalister forestillede sig. Valget endte med en sejr til det borgerligt-liberale parti Demokraatit, der fik næsten 30 procent af stemmerne og står til en fremgang fra 3 til 10 mandater i Inatsisartut, der har 31 medlemmer.

Dermed bliver det partiets formand, den 33-årige Jens Frederik Nielsen, der kommer til at stå i spidsen for de kommende forhandlinger om en regeringskoalition med mindst 16 mandater bag sig.

Det er for tidligt at spå om, hvem Demokraatit vil gå i koalition med.

- Nu skal jeg først og fremmest have lidt søvn, lød det fra en træt Jens Frederik Nielsen efter partilederrunden på den grønlandske TV-station KNR tidligt i morges dansk tid. Tidsforskellen mellem Grønland og Danmark er tre timer, så det bliver nok først sent i dag, at der kommer gang i regeringsforhandlingerne.

Demokraatits valgsejr blev en stor personlig sejr for Jens Frederik Nielsen, der med 4.850 personlige stemmer blev valgets topscorer. Nielsen er tidlige grønlandsmester i badminton og kan nu også kalde sig grønlandsmester i stemmer.

Den store valgsejr skyldes ikke mindst, at partiet har ført en forholdsvis afdæmpet linie i en valgkamp, der har været præget af, at det er yderpolerne, der har fået mest taletid – ikke mindst i det vigtige spørgsmål om forholdet til Danmark. Partiet har grønlandsk selvstændighed som mål, men mener, at det økonomiske grundlag skal være i orden forinden. Først og fremmest ved at styrke det private erhvervsliv – blandt andet med en slankere offentlig sektor og mindre bureaukrati.

Partiet har især gjort sig bemærket gennem sin modstand mod den fiskerilovgivning, som den tidligere regeringskoalition vedtog sidste år. Fiskeriloven favoriserer det selvstyreejede Royal Greenland på mange måder – blandt andet ved at undtage selskabet fra et kvoteloft.

Det er første gang i Grønlands historie, at det private erhvervsliv får en så tydelig stemme i parlamentet. Det er nye vinde i et land, hvor den offentlige sektor og de offentligt ejede selskaber sidder tungt på mange af arbejdspladserne.

Valgaftenen blev lidt af en gyser, da stemmeoptællingen gik i gang. De første resultater kom naturligvis fra de mindre bosteder, hvor især løsrivelsespartiet Naleraq står stærkt. Gennem lang tid lignede det en stor sejr til Naleraq, der også gik frem, men da først stemmerne i de større byer og ikke mindst hovedstaden Nuuk tikkede ind, ændrede resultatet sig i Demokraatits favør. Det viser, at partiet nyder stor tilslutning blandt især byerhvervene og sandsynligvis også mange unge og uddannelsessøgende.

Valgets helt store taber blev det socialdemokratiske Siumut, der ellers har siddet tungt på magten siden først Hjemmestyrets blev indført i 1979 og siden Selvstyret i 2009. Partiet måtte indkassere en ordentlig lussing med en halvering fra 29,5 procent i 2021 til 14,7 procent tirsdag. Det giver Siumut sølle fire mandater i det nye Inatsisartut.

Partiets formand, den ellers meget saglige og besindige Erik Jensen, har da også tilbudt at trække sig tilbage fra formandsposten fra det tidligere så magtfulde parti, der gennem årene har fostret nogle af Grønlands mest kendte, folkelige og farverige politikere som landsstyreformændene Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen.

Det bliver spændende at følge regeringsforhandlingerne de kommende dage. Demokraatits sneskredssejr tyder på, at der kommer til at blæse helt nye vinde i grønlandsk politik.

Dagens klumme i Nordjyske.dk