Et minuts stilhed, baconbrændevin og herremad

En bevæget aften

Martsmødet i Øland Sildelaug blev indledt af viceoldermanden, da oldermand Palle Strandgaard pludseligt døde for  tre uger siden under en ferie på Gran Canaria. Oldermanden blev bisat torsdag den 30. marts i Nørre Tranders Kirke.

Palle Strandgaard flyttede til Øland i 2014 og faldt hurtigt til med sit åbne sind og gode humør. Allerede efter få måneder blev han optaget i sildelauget, hvor han bidrog til de kulinariske udskejelser med stor flid og dygtighed. I kraft af en lang militær karriere havde han et stærkt organisationstalent, og i kraft af en fem-årig karriere som forpagter i Gigantium var han en dygtig kok, som sildelauget ved utallige lejligheder har nydt godt af.

I mindeordene dvælede viceoldermanden ved den første gang, Palle Strandgaard havde ansvaret for forplejningen. Det skete ved oktober-mødet i 2015. Menuen var tarteletter og stegte duer. Duerne var af egen avl - og den tilhørende brune sovs fik englene til at synge.

Palle Strandgaard blev ved januarmødet i år sildelaugets kun fjerde oldermand . Der er tradition for, at oldermændene har posten i årevis - og det er ganske usædvanligt, at en oldermand har det ærefulde og magtfulde tillidshverv i kun godt to måneder.

Herefter holdt laugsbrødrene et minuts stilhed.

Efter mindestunden gik arbejdet i gang. En treretters menu krævede intens indsats fra alle mand.

Gidtblanderen trakterede under arbejdet med den nok mest specielle brændevin i laugets historie. Efter mange gætterier kom det frem, at det noget tyktflydende fluidum var lavet på bacon. Den slags skal selvfølgelig prøves, men det var den almindelige vurdering, at det næppe nogensinde bliver et stort hit.

Aftenens forret var bagt torsk på en waldorf-inspireret bund af selleri, æbler og pecan-nødder med smørstegt rugbrød. Portionerne var enorme og kunne sagtens have været et hovedmåltid.

Men sådan spiller klaveret ikke i sildelauget. Det kræver sin mand at følge med, så hovedretten var beef wellington - indbagt oksemørbrad med hasselbach kartofler og en sauce på løg, æbler og champignon.

Også saucen kunne udgøre et måltid i sig selv. Spist med ske var det en glimrende eksponent for herremad i sin egentlige betydning. Skamrosen faldt i byger - og til sidst var det nødvendigt at åbne vinduerne. Det bør anstændigvis nævnes, at Ole stod for dette mesterværk.

Dessertmesteren bød på roser med skildpaddeis. Det var nu heller ikke ringe. Men der er åbenbart bund i fattigfolk trods alt - og mætheden bredte sig. Endda i en sådan grad, at den afsluttende og traditionsbundne afsyngelse af Ølandsangen foregik siddende. Det er efter skriverkarlens beskedne og aldersbetinget nedsatte hukommelse aldrig sket før.