Flagmageren

En lille erindringsbrok

Søndag morgen døde den grønlandske kunstner Thue Christiansen i Hals, hvor han havde boet i en længere årrække. Thue Christiansen var manden, der i sin tid tegnede det grønlandske flag, som blev indført i 1985.

Det er de færreste nulevende mennesker beskåret at kende ophavsmanden til et nationalflag, men der har jeg har så været heldig, for jeg har kendt Thue Christiansen i en del år – og endog haft ham som kollega i nogle år, mens jeg før kommunalreformen var informationschef i den daværende Nuup Kommunea (Nuuk kommune).

Thue Christiansen tegnede udkastet til det grønlandske flag først i firserne på en serviet, som han i øvrigt gemte resten af livet. Resultatet er et flag fyldt med symbolik. De rød-hvide farver symboliserer tilknytningen til Danmark. Den røde halvcirkel symboliserer midnatssolen, og den hvide halvcirkel symboliserer indlandsisen.

I dag har alle taget flaget til sig, men sådan var ikke i firserne. Forslaget blev stemt igennem det daværende landsting med 14 stemmer mod 11. Taberne ønskede et korsflag som i de øvrige nordiske lande. Det skulle være i farverne grøn og hvid, men det blev altså Erfalasorput (Vort flag), som er navnet på Thue Christensens flag, der vandt.

Mange betragtede det som kættersk, at der ikke var kors i flaget. Og da jeg kom til Grønland i 1993, blev det ikke brugt i kirkelige sammenhænge i Nuuk, fordi den daværende formand for den lokale menighedsrepræsentation, Gudrun Chemnitz, var en stærk tilhænger af et kristent flag med kors.

De første år gik det også trægt. Da jeg flyttede til Grønland, var det cirka kun halvdelen af alle private, som brugte det grønlandske flag, når man – i øvrigt ganske sympatisk – rutinemæssigt hejste flaget hver søndag.

Men efterhånden vandt Erfalasorput indpas – og i dag er der næppe nogen, der har noget imod det grønlandske flag.

Thue Christiansen fortalte mig for nogle år siden denne historie:

- En gang i halvfemserne havde en grønlandsk pige været på sit første besøg i Danmark. Da hun kom hjem til Grønland, fortalte hun begejstret om sine oplevelser i det danske. Og så mente hun, at danskerne var nogle af de allermest gammeldags mennesker, hun nogensinde havde mødt, for de flager jo stadig med det gamle flag, betroede hun flagmageren Thue Christiansen.

Det skal for fuldstændighedens skyld med, at man nemt kommer galt af sted, når man hejser det grønlandske flag. Man skal huske, at den røde halvcirkel skal vende opad. Det gik i 2006 galt for den daværende grønlandske landsstyreformand, Hans Enoksen. Flaget vendte på hovedet. Det var et fund for den grønlandske presse. Velkommen på forsiden, Hans!

Thue Christiansen var naturligvis stolt og glad for sit værk, men han var også en humoristisk mand. En gang betroede ham mig: - Jeg er den eneste grønlænder, der kan tåle at gå ned med flaget…

Udover at være manden bag det grønlandske flag var Thue Christiansen hele livet en flittig og produktiv kunstner, der gerne arbejdede i grænselandet mellem kunst og design. Han lavede ofte bestillingsarbejder og har tegnet utallige logoer, som bruges den dag i dag.I 1999 tegnede han en plakat for Aalborg Zoo, da haven indviede sit dengang nye isbjørneanlæg. Motivet var en isbjørnemor med sin unge, som også blev udgivet som litografi i et begrænset oplag.

Det her er ikke en nekrolog, men snarere nogle erindringsnedslag, så jeg slutter lige med historien om, hvordan jeg erhvervede mig et af Thue Christiansen flotte zoo-litografier.

Jeg blev under et besøg i Aalborg i 1999, mens jeg var informationschef i Nuuk Kommune, inviteret ud i zoo af min gamle ven, Aalborg Stiftstidendes navnkundige pressefotograf Jens Morten, fordi han skulle fotografere det nye isbjørneanlæg. I Zoo vakte min tilstedeværelse nogen opsigt, fordi Nuuk Kommune angiveligt skulle være blandt sponsorerne til det nye anlæg - og jeg fik højtideligt overrakt et eksemplar af Thue Christiansens litografi samt yderligere et eksemplar til borgmester Agnethe Davidsen.

Tilbage i Nuuk snakkede jeg med borgmesteren om historien - og vi var noget forvirrede, fordi hverken undertegnede - informationschefen - eller borgmesteren kendte noget som helst til, at kommunen skulle have sponsoreret et isbjørneanlæg.

Det lykkedes os ikke at opklare mysteriet før et års tid senere, hvor jeg tilfældigvis nævner tildragelsen for den tidligere formand for Nuup Kommuneas tekniske udvalg, Aggooraq Lynge. Han slår et stort grin op - for han vidste lige nøjagtig, hvad der var sket.

Han var i sin tid blevet ringet op af en entreprenør fra Nuuk, som bad om tilladelse til at fjerne en stor sten fra arealet neden for lufthavnen i Nuuk. Stenen skulle bruges som udsmykning i Aalborg Zoologiske Have. Tilladelsen blev givet på stedet - men Aggooraq føjede spøgefuldt til, at entreprenøren endelig måtte huske at fortælle, at stenen var sponsoreret af Nuup Kommunea.

Sådan gik det til, at jeg blev modtaget i zoo som sponsorrepræsentant. Ret skal være ret, så jeg tilbød på stedet Aggooraq litografiet - men den venlige mand syntes nu, at jeg skulle beholde det. Så nu har billedet sin plads i ”Grønlandssalen” her i det lille hus på Øland.

På Kanten, Nordjyske 1. juli 2022