Stokroseidyl

Morten Korch

Tirsdagens varme satte gang i stokroserne, der blomstrer som aldrig før - havde jeg nær sagt. For stokroser har det jo med at blomstre villigt. Det er derfor, man har dem.

Stokroser er blandt andet omtalt i Ordbog over det danske Sprog, der i en artikel fra 1944 forklarer, at stok kommer fra tysk og hentyder til den lange stængel. ODS bemærker også, at den tidligere blev dyrket navnlig i bondehaver og er noget ringeagtet.

Jeg har en svaghed for Morten Korch og stokroser - og jeg bliver bestemt ikke fornærmet, hvis forbipasserende kommer til at betegne huset med tilhørende parcel som den rene stokroseidyl. Det er det, det er - og det har hele tiden været meningen - bonderøv, som jeg er.

Det kneb lidt de første år, hvor jeg flere gange plantede stokroser, som jeg fik af venner og bekendte. De ville ikke rigtig få fat, så det var først efter et par år, da jeg såede et billigt brev stokroser, at der kom rigtig gang i dem. Nu har jeg dem nærmest over hele haven, for de sår sig selv overalt - blandt andet mellem rabarberne.

De oprindelige stokroser fra frøbrevet er de mørkerøde, de rosa og de hvide. Ser man godt efter på det øverste billede, vil man opdage, at der også er et par laksefarvede i mellem. Det var nogle frø, som Dina en gang fik fra en veninde, og de er faktisk de flotteste af alle stokroserne.

De laksefarvede sår også sig selv - gerne mellem fliserne - og vi har nu gennem flere år haft en fin laksefarvet stokrose stående ved indgangen til baghaven.

Der hører den egentlig ikke hjemme. Stokroser skal stå op ad en mur, hvis det skal være helt rigtigt, men pyt! Det lever vi med...