Klap ikke en klapmyds
Det var om sommeren, vejret var herligt - og solen skinnede næsten døgnet rundt.
Ved havnen er der en såkaldt banksætningsplads - altså en sliske, hvor man kan trække småbåde på land.En tidlig morgen havde en klapmyds - en meget stor sælart, som er kendt for sit aggressive temperament - forvildet sig ind i havnen og havde benyttet banksætningen til at kravle på land og få sig lidt morgensol. Herefter var den fortsat op mod byen ad Aqqusinersuaq og lå nu og solede sig midt på vejen ved Sømandshjemmet.
Det er altså ikke et hverdagssyn - heller ikke i Nuuk, så en vantro, men samfundssindig morgenbilist greb telefonen og meldte sælen til politiet.
Der blev straks sendt en patrulje til stedet. Vagthavende havde nemlig en stærk mistanke om spirituskørsel. Men den var nu god nok. Så politifolkene steg ud og forsøgte at genne den ikke særligt vennesæle klapmyds tilbage mod vandet.
Det skulle de nu ikke have gjort. Klapmydsen var sandsynligvis parringssyg og på jagt efter kvindfolk og helt i hormonernes vold, så den blev sur - og mavede sig hen til politibilen, hvor den satte tænderne i det venstre fordæk, som tabte pusten på stedet. Efter således at have sat politibilen ud af spil, vendte den fornærmet om og styrede tilbage til vandet.
Det er så vidt vides den eneste gang i dansk politihistorie, at politiet er blevet angrebet af en sæl. Men tilbage i vandet kom den. Sæltægt tolereres som bekendt ikke.
Jeg skrev i sin tid historien til Nuup Kommuneas hjemmeside, men kan ikke lige finde manuskriptet, så jeg kan desværre ikke datere begivenheden. Men jeg tror, at det var omkring 2004-2005. Jeg blev tippet af en kilde om historien, men jeg nåede desværre ikke frem i tide til få billeder.
2 kommentarer:
Ej, hvor sjovt at jeg lige skulle falde over denne her ”gamle” historie…
En helt igennem vanvittig, sjov og ”sælsom” historie som jeg havde glemt - men som jeg kan bekræft, for jeg var personligt til stede.
Dato´en denne sælsomme morgen var d. 1. april, og det var naturligvis med til at gøre historien sjov og mere skør. Årstallet husker jeg ikke, så det kan have være i både 2004 og 2005.
Jeg havde nattevagt på taxacentralen og ca. kvart i 6 om morgenen sendte jeg et par vogne, med 5-10 minutters mellemrum til Sømandshjemmet efter kunder til lufthavnen. Og det virkede ærlig talt mest af alt som en god aprilsnar da den første taxa kaldte op over radioen og berettede om en stor sæl midt på vejen. I vished om datoen afviste jeg mistroisk og grinende chaufførens anmodning om at ringe til ordensmagten. Men da den anden taxi, med endnu mere skinger stemme, bekræftede første taxi´s opdagelse og tilføjede at sælen var en stor klapmydsen og at den nu var på vej op mod byen, valgte jeg - trods datoen - at slå på tråden til Politistationen.
Den kære danske betjent jeg talte med i telefonen var ikke meget for at gøre noget som helst ved min skøre historie, og slet min anmodning om ”politi-sæl-afspærring”, der blev afslået noget så eftertrykkeligt. Vi var jo begge helt to enige om det skøre og tossede i historien, også om sammenfaldet med datoen. Vi morede os begge to gevaldigt.
Men nu er jeg født og opvokset i byen og ved hvordan en klapmydse´s gab og tandsæt ser ud, og jeg havde tidligere hørt om disse her sjælende tilfælde af sæler, der er gået i land, blandt mennesker. Så det lykkedes mig, med noget besvær, alligevel at overtale den kære betjent til at sende en patrulje mod Sømandshjemmet - for tænk nu hvis nogen blev bidt eller på anden måde kom til skade, og at politiet bare havde grint af mig - anmelderen!!
Lidt efter, klokken 6 morgen, havde jeg fyraften og kørte straks ned mod havnen for ved selvsyn forhåbentlig at se dette skue. Tænk hvis det nu var rigtigt. Og yes, ganske rigtigt. Her mavede en stor klapmydse sig afsted, omringet af politi, blå blink, et par taxier og folk på vej på arbejde. Midt på vejen ”gik” den. Og gal var den over at blive forstyrret i sit forehavende. Den hvæsede, prustede, viste tænder og var arrig. Og kom man lidt for tæt på, forsøgte den at nappe én. Det var den dag jeg fik respekt for ”sæl på vejen” – for den var, trods sin størrelse, vild hurtig i sine reflekser og smidig som bare pokker. Det var lidt uhyggeligt samtidig med, at det var sjovt og meget, meget uvirkeligt.
Men det lykkedes i fællesskab med patruljevogn, taxier og fodfolk med støvlespark og isklumper, at få den til at vende om mod havnen, og noget senere tilbage i vandet ved banksætningspladsen ved Vestervig (kangerlukasik avannarleq).
Det var i denne forbindelse af sælen på et tidspunkt bed sig fast i kofangeren af politiets Toyota Land Crysler og gav den en god rystetur. Jeg erindrer dog ikke noget om et fladt dæk, men det skal ikke ligge forfatteren til last. Måske kan, Niels Boassen, måske bekræfte? Han arbejdede dengang lige ved siden af og havde hentet et kamera og fik taget nogle billeder. Som jeg husker det kom historien i den lokale avis, med både billede og dato. Mvh. Anders Pavia Guldager
Hej Anders
Tak for din kommentar, som jeg blev meget glad for. Jeg prøver lige at finde mit gamle manuskript - hvilket er nemmere, nu hvor du har sat dato på begivenheden - og jeg prøver også at få fat i Niels Boassen - og så skriver jeg den sande og fyldestgørende historie om angrebet. Når det sker, giver jeg besked her i kommentarfeltet. Hav en god dag. Mvh Jesper
Send en kommentar