Ikke et ord om Marie...

Kulørt journalistik

Prins Joachim besøgte blandt andet Qajaq-klubben i Nuuk i 2006.

Mens Kongeriget følger Prins Joachims sygeleje i Frankrig, blev der lige tid til et dyk i erindringen. Jeg har mødt prinsen en del gange i professionel sammenhæng. Særligt et besøg i Nuuk i 2006 var ganske underholdende...

I godt 12 år – fra 1995 til 2007 - var jeg kommunal informationschef i Nuuk. Nuup Kommunea, som det hed før kommunalreformen. Blandt mine mange gøremål havde jeg en god del af ansvaret, når der var royalt besøg i hovedstaden.

I 2006 fik vi med ganske kort varsel at vide fra Rigsombuddet, at Prins Joachim ønskede at besøge et par af byens institutioner, som havde fået støtte af Det Kongelige Grønlandsfond, der på det tidspunkt havde prinsen som formand. Der var tale om et privat besøg af en dags varighed– og der forventedes derfor ikke den store virak med officielle middage og så videre.

Vi fik kontaktet de pågældende institutioner og foreninger og lavet en tidsplan for turen rundt i Nuuk. Kort tid efter ankom Prins Joachim eftermiddagen forinden og blev indlogeret hos Rigsombudsmanden.

Der opstod imidlertid en mindre udfordring. For i hælene på Prins Joachim var der en større flok journalister, som vi ikke lige havde forventet i forbindelse med det private besøg.

Prins Joachim var på det tidspunkt ugift efter skilsmissen fra Alexandra, og den kulørte presse var temmelig optaget af, om der måske var et nyt kongeligt bryllup under opsejling. På en eller anden måde var der opstået et rygte på journalistværtshusene i København om, at prinsen skulle til Nuuk for at mødes med en vis Marie Cavallier – og den begivenhed ville pressen naturligvis ikke gå glip af.

Vi kunne meddele et temmelig slukøret kobbel fra den lette presses kavalleri, at den historie absolut intet havde på sig. Skuffelsen var stor, og panikken bredte sig. Turen til Grønland er jo ikke billig, og bogholderiet ville næppe se med milde øjne på rejsebilag uden synlige resultater.

Efter en hurtig rådslagning med Rigsombuddet gav vi derfor pressefolkene et tilbud, som de ikke kunne afslå. Jeg sponsorerede en bybus, som kunne følge Joachim på byrundturen – og pressen kunne således komme med rundt og få et par fotos til at retfærdiggøre rejsebilaget. Der var imidlertid en betingelse. Kongehuset gjorde det klart, at man undervejs ikke på nogen måde ønskede eller accepterede spørgsmål om Joachims ægteskabelige forhold.

Pressen havde ligesom ikke noget valg og gik med på aftalen. Den store dag oprandt og vi kørte rundt i byen i hælene på Prins Joachim, der blandt andet besøgte Kanngillinguit-skolen i Nuussuaq og Qajaq-klubben i kolonihavnen.

Da vi kom til fritidshjemmet Aqqaluk, var det meningen, at Prins Joachim skulle drikke chokolade med børnene, så han blev bænket ved et bord sammen med en håndfuld af de glade unger.

Og så skete det, vi ikke lige havde forudset. For grønlandske børn læser også Billedbladet, så det første, ungerne spurgte om, var selvfølgelig:

- Hvordan går det med Marie..?

Alle journalisterne spidsede ørerne, for nu var der guld i luften… Men Joachim håndterede situationen med et:

- Øhøh, jeg vil da meget hellere høre lidt om, hvordan det går med Jeres kærester…

Og det emne ønskede de ellers frimodige grønlandske børn ikke at kommentere yderligere, så pressen rejste tilbage til Danmark med mange fine historier om Nuuks institutioner, men ikke et ord om Marie.

Prins Joachim fortæller sømandshistorier under et
besøg på søfartsskolen Martec i Frederikshavn 2016.